Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
brudstiden — Nødsfald undtagne — efter de fjærneste Afdelinger,
for at de kan faa Nattero. Forposterne inddrages ikke,
før Marchesikringsdelene er ude, og glider da efterhaanden, som de sam-
les, ind i Kolonnen ad genneste Vej.
For ikke at være i Vejen stiller Bagagetrainet ved Frem-
marche en Stund efter Afdelingerne; ved Tilbagegang maa det
af Sted en rum Tid før og ofte gøre Nat til Dag. Paa Krigs-
marche samles det divisionsvis under en Trainofficer, der lader Marche-
ordenen svare til Kampstyrkens; Sikringsdelenes Train indgaar i Hoved-
styrkens. Samling foregaar nemmest paa en Vej i Marcheretningen, dog al-
drig i Byer. Troppeføreren tænker paa Sikring. 1 Stedet tor sluttede Styr-
ker afgives helst smaatgaaende Folk, som Trainføreren samler i Delinger
(en Mand ved hver Vogn gør mindre Gavn). Hvis Trainet skal trave, maa
Sikringsstyrken til Vogns eller Hest. En større Trainkolonne bør have nogle
Ryttere eller Cyklister til at holde Orden, opklare, undersøge Broer o. I..
Efter Omstændighederne kommer Bagagetrainet (-s Stamme og fulde
Vognhold; det tomme henter nyt Læs) til at:
______folge Kampstyrken i 2—3 kms Frastand, indtil det faar Befaling til
at støde til sin Afdeling eller standse,
— samle sig i Marchekolonne eller Mødestilling og oppebie Befaling,
— blive i Kvarter (Bivuak),
______følge Kampstyrken i Hælene eller ad Sideveje (Flankemarche),
______gaa i Forvejen (Tilbagetog) eller tilbage (Forsvarskamp) der- og
dertil ad den og den Vej.
Køretøjer, som gaar itu undervejs, fjærnes eller væltes i Grøften; Lies-
set fordeles paa andre, hvis nyt Køretøj ikke kan opdrives.
Marchekolonnernes Bredde rettes efter de smalleste Veje,
man kommer paa; Afbrydning spilder Tid. Selv paa smalle Veje lades 1 lads
aaben, til at en Rytter kan komme frem, medmindre der er jævnt langs
Vejen”). Snevringer omgaas helst; ved Siden af smalle Broer dannes nye
Overgange.
Da en Mand er 1 Skridt bred, og et Kompagni ligefrem svinger ud i
Marchekolonne, bliver Fodfolkets Marchekolonner rundt halvt saa mange
Skridt lange, som de tæller Geværer; Fægtningstrainet og »Lufthullerne«
mellem Kompagnier (10 X), Batailloner (20 X) osv. gør dem noget læn-
gere*). — En Rytter er et godt Skridt bred, en Hest 3 Skridt lang, Aislan-
den mellem Rækkerne (mindst) 1 Skridt. En udsvinget Eskadron bliver
altsaa mindst lige saa mange Skridt lang, som den tæller Heste, Fæst-
ningstrain og »Lufthuller« gør større Rytterkolonner endnu længen.
Artilleri- og Trainkolonners Længde udregnes tilnærmelsesvis al Kore-
tøjerne. Et 6-spændigt Køretøj er 20, et 4-spændigt 15, et 2-spændigt 10
Skridt langt, Afstanden fra Køretøj til Køretøj er 4 Skridt, Automobile! .> 6
Skridt lange, men maa have 10 Skridts Afstand.
*) Selvom lange Kolonner maales i Meter, er der god Grund til at regne Smaalængder
i Skridt: man har Skridtmaal i Benene.