Krig
A Og B

128 Afdelingschefer og selvstændige Underafdelingers Chef kan tilstaa Marchefrihed som at tale, synge og ryge, linde Paaklædningen, sidde af og føre Hestene ved Haanden. Højere Førere sørger for, at Oppakningen køres, og andre Lettelser, de finder heldige ). I trykkende Hede skaffes (fremsættes) Drikkevand undervejs; Folk, der føler sig syge, sige til i Tide! I streng Kulde maa Folk og Heste værnes mod Frost. Man kan gnide Ansigt, Øren og Hænder med Fedt, bære Tørklæder, Hætter o. I., vikle Halm eller Skind om Stigbøjler, Skaglekæder, Sabler og andet Metal, som rører Hestene. Ridende eller kø- rende skal sige til, naar deres Fødder eller Hænder begynder at blive føles- løse, for at faa Lov til at staa af og røre sig. I skarp Sidevind skiftes Folk til at være i Vindsiden. Paa Nattemarche vaages over, at Kolonnerne ikke falder fra hin- anden eller farer vild, at Rytterne ikke falder i Søvn og trykker Hestene, opsiddet Fodmandskab ikke faar Fødderne i Hjulet, og ingen smutter bort undervejs eller sætter og lægger sig ned, naar der gøres Holdt. For at ingen skal snuble over Vejsten og Skærvebunker eller falde i Grøften, gaas midt ad Vejen. Geværerne maa helst være uladte; et Skud, som gaar af, kan fremkalde Panik. — Kort efter Afmarchen standses de forreste Led, indtil man er vis paa, at alt glider. Skulde Lufthullerne voxe sig for store, standser de forreste atter, indtil de bageste er med. Kommandoen til at gaa videre bør gaa gennem Kolonnen bagfra, forat Afstanden ikke strax skal tabes. Førerne maa vide, hvad de vil gøre, hvis Kolonnen faar Ild. Fodfolk kan synke i Jorden, Rytteri er som blæst bort, naar de øves deri; Artilleri og Train maa bøje Hovedet og høre efter Førernes Kommando. Hvis det er umuligt at unddrage sig Ilden, udvikler Fodfolk og Rytteri sig strax og søger frem imod Fjenden, Artilleriet Irager af, hvor det er. At gøre omkring fører til Panik. — Skulde fjendtlige Automobiler jage ind i en Kolonne, maa man af Vejen og bruge Haandgranater, uden at det gaar ud over Venner. Hver Gang der standses, sluttes op i hvert Fald indenfor Kompagnier, Eskadroner og Batterier. Fodfolket falder ned langs Vejkanten, Ryttere og Køretøjer holder skarpt til Siden, Rideheste drejes med Næsen ind imod Vejen. Smaahvil (Eftersyn m. m.) holdes enten af hele Kolonnen paa een Gang eller efterhaanden som Afdelingerne naar samme Sted. I sidste Fald maa visse Fodfolks- og Rytterafdelinger strax tænke paa de følgende. Forreste Led standser af sig selv hver Time, saa vidt midigt dog hverken i Snevringer eller paa vidtskuende Bakker, Vejknuder lades ogsaa fri. Smaaposter holder Udkig. Til Langhvil udses en tør og lun Plads med godt Drikke- vand. I Varme foretrækkes skyggefulde Steder, i Kulde en Plads i Solen. I Nødsfald slaar man sig ned i Vejgrøften; Køretøjer holder da skarpt til Side, saa at Vejen bliver fri. Paa Krigsmarche maa Føreren granske