ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
127 tilbage til Afdelingen eller tager sig af dem. Syge Heste, der ikke kan følge med, efterlades. Hvor Kolonner mødes, vælger Fodfolket, hvad Side af Vejen det vil. Rytteri har samme Forret overfor Artilleri og Train, men kan og- saa holde til begge Sider og lade Vejens Midte fri. Skal en Kolonne forbi en anden, viger den forreste til hvad Side den vil, medmindre andet ud- trykkelig befales, t. E., fordi den bageste skal ned ad en Sidevej eller ind! paa Marken. Enkeltmand og Køretøjer kører udenom til Læ, hvis det stø- ver eller er sølet. Den, der kommer først, har Forret, hvor Kolonner krydser hinanden. Tilbagetog undtaget, viger Train dog altid for kampføre. Har Føreren, som kom sidst, et særligt Hverv, afgør den ældste, om Rege- len skal fraviges. Afdelinger, som standser andre, overskrider Stedet i rask Gangart, helst ogsaa med bred Front for at korte Ventetiden. Hvor større Kolonner skal krydse hinanden, bør Troppeføreren regne l iden ud i for- vejen, saa at den ene kan nytte Ventetiden eller bryde senere op og fris for at vente undervejs. Større Kolonner skal se sig for, før de vover sig over tvivlsomme Broer eller ud i Moser og Vadesteder. Krigsbroer overskrides uden Fodslag40). Rytteri fører Hestene ved Haanden og skridter et Stykke bort fra Broen for ikke at gøre Hestene, som endnu ikke er ovre, urolige. Spændryttere bliver oppe, Fodmandskab gaar udvendig ved Hestenes Hoved. Vanskelige Overgange afrebes, for at ingen skal komme udenfor,. — om Natten hænges Lygter paa Rebpælene, og Landgangsstedet mærkes med Blus eller Lygter. Over Moser og gennem rivende Strøm gaas Haand i Haand i størst mulig Bredde; nran se imod Landgangsstedet, i kke ned i Vandet! Vadesteder maa nødig være dybere end 1,2 nr for Rytteri, 0,9 for Fodfolk, 0,75 for Artilleri og Train; stille Vand kan dog være dybere: man dør ikke af at vade i til Brystet. — Om Vinteren skifter Fremkommelig- heden stærkt med Vejret. Frost slaar hurtig Bro over Vand og Bløde, men er en upaalidelig Forbundsfælle. 7 em Is bærer Enkeltmand, 12 cm Ryt- tere, 20 Feltskyts, naar den hviler paa Vandet. Halm og Bræd- der bredt ovenover styrker Isen. Tyk Is brister ikke, fordi der staar Vand over. — Ved Krigsbroer og vanskelige Overgange vaa- ger Befalingsmænd over Afdelingernes Overgang; de maa foruden A rbej d s m an dsk ab med Redskaber have Vagt til at lede Færdselen og forebygge Standsning hinsides Overgangen. De Afdelinger, der føres skrappest Tilsyn med, holder længst ud. Fø- rerne maa derfor ikke finde sig i, at Folk træder ud paa egen Haand eller tager sig andre Friheder. Paa den anden Side skal de tænke paa deres undergivnes Velvære og vogte sig for at stille overdrevne Krav. Føret, Vej- ret og foregaaende Anstrengelser gør Tilværelsen drøj nok i Forvejen. Det er for sent at hærde Folk i Krigstid og taabeligt at hindre en Mand, som vi l følge med, i at gøre det, fordi lian ikke kan gaa uden Stok eller ser lidt underlig ud i Klæderne.