ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
126 trave udenom, — Befalingen maa sige til hvilken Side, — b ag det bageste Batteri kan det brede sig. En Fløjkolonne bør have sit Artilleri i Midten eller dele det, saa at Sideangreb strax kan mødes med Kanonild. Om Natten og i store Skove holdes Rytteri og Artilleri længere fra Fjen- den end om Dagen og i aabent Land. Førerne har Plads paa den Side af deres Kommando, som ven- der mod Fjenden. Jo nærmere de er ham, des hurtigere kan de gribe ind, men de maa hverken udsætte sig for unyttig Fare eller tabe Overblikket og glemme at se til de marcherende. De skal ogsaa følge med paa Kortet, have Rede paa, hvad de vil gøre i Tilfælde af Sammenstød med Fjenden35), og sige, hvor Meldinger m. m. finder dem, hvis de forlader deres Plads. Artilleri- og Ingeniørførerne ledsager Troppeføre- ren, til deres Vaaben skal i Virksomhed, og faar Befalingsmænd eller Pa- trouiller ud, naar Kamp synes forestaaende, Arbejder ønskelige eller det er tvivlsomt, om Fremrykningslinjerne er farbare. Før de sender nogen ud paa egen Haand, bør de tale med Troppeføreren eller Stabschefen, for at ingen skal sendes ud til ingen Nytte. — Under Tilbagetog iler Troppe- føreren (Arrièregardens Fører) i Forvejen for at udse Optagestillinger m. m.; ogsaa andre Førere maa tit være forude i Marcheretningen. Naar Føreren midlertidig forlader en større Kolonne, kan han give den ældste Kommandoen i sit Sted, nødvendigt er det ikke, men Be- falingerne, han sender tilbage, skal i hvert Fald i gode Hænder. Førerne maa have Øjne i Nakken, saa at Kolonnen ikke falder fra hinanden. Skal en Afdeling bøje ud, svarer dens Fører for, at andre ikke følger med af Vanvare. Kolonner, der gaar Side om Side eller imod samme Maal, holder Forbindelse — om ikke paa anden Maade, saa ved Sig- naler og Telefon. Staaende Paabud herom letter Forbindelsen, men fritager ingen Fører for Ansvar, hvis den svigter38). En Marchekolonnes forreste Led skal marchere jævnt og lempe sig efter de andre. Afdelingerne og inden for dem igen Underafdelingerne skif- tes til at føre, medmindre det tvang dem til at bryde for tidligt op37). Folk, der har marcheret langt, paastaar endog, at man skiftevis bør gaa paa Vejens højre og venstre Side for ikke at faa skæve Hæle38). Hver Underafdeling har en sluttende Officer eller ældre Underofficer, som paaser, at ingen bliver tilbage uden Tilladelse. Større Styrker lader en Optagetrop, — en Division t. E. et Kompagni med en eller flere Læger, — optage Efternølere, syge og Arrestanter og sørge for Vogne, hvis de ikke kan gaa39); den udskilles af Hovedkolonnens bageste Bataillon og følger lige efter Ambulancer og andet Fægtningstrain bagest i Kolonnen. Folk, der sygner undervejs, sendes til Læge- eller Sygevog- nene. De tager nogle Patroner og deres anden Udrustning med, men deres Heste bliver ved Afdelingen. Naar Vognene er fulde, sendes de til Optage- troppen eller en Ambulance, som efter Marchen sender dem og Efternølerne