Krig
A Og B

ML.f 3.C-llLixC) 30 Krigens Hovedformer er Angreb og F orsvar. Den, som søger Kamp, er Angriber; den, som oppebier Fjenden eller undviger Kamp, er Forsvarer. Stævner begge mod hinanden, opstaar Mø dek a m p4). Forsvareren kan ligefrem spærre Angriberen Vejen eller tage S t i 11i n g u d t i 1 S i d e n (en »Flankestilling«), saaat Angriberen ikke kan gaa forbi uden Fare for at faldes i Ryggen5). Tanken om Flankestillinger maa dog opgives, hvis Fjenden kan løbe Ens udvendige o: nærmeste Fløj over Ende eller afværge Udfald. Hvis Angriberen gaar lige paa, kaldes Angrebet f ronta lt. Føres det fra flere Sider, kaldes det o mfattende6). Frontalangreb, som lykkes over hele Linjen, kaster Forsvare- ren lige tilbage og lader ham slippe billigt, hvis han ikke har en Hindring i Ryggen. Gennembrydes Forsvarerens Stilling, er han forsaavidt ugunstigere stillet, som han løber Fare for, at Fjenden afskærer og sprænger de Afdelin- ger, der endnu holder Stand*). Gennembrud er dog vanskeligt, da An- griberen sjælden kiler sig ind i en Stilling uden at komme i Krydsild og det heller ikke er let at vide, hvor Fjenden er svagest7). Det lettes, hvis Hin- dringer værner de gennembrydendes Fløje og Nabostyrker sysselsætter Fjen- der, som kunde vende sig derimod (Mackensens Gennembrud i Vestgalicien Maj 1915)8). Omfattende Angreb rettes som oftest mod en Fløj eller Frem- spring i Fjendens Stilling, sjældnere mod begge Fløje. Snart breder Angri- beren sig uvilkaarlig under Kampen og omklamrer Fjenden; snart rykker han frem fra flere Sider eller sysselsætter Fjenden forfra, medens Dele af Angrebsstyrken foretager omgaaende Bevægelser udenfor hans Række- vidde. Da Omgaaen truer Forsvarerens Tilbagetog, finder han det maaske raadeligst at opgive Stillingen uden Kamp eller skønt han har afvist Angreb forfra9). Hvor store Styrker mødes og Tilbagetoget afhænger en én Vej eller Bro, tvinges han i hvert Fald til at bruge noget til at holde den aaben og svækkes derved let paa det afgørende Sted. Saafremt han hverken gaar eller nedlægger Vaabnene, ender Omgaaen og Omfatning med frontal Kamp, idet Forsvareren vender en større eller mindre Styrke til den truede Side10). Han er dog ugunstigere stillet end under Angreb fra én Kant, da han ikke kan røre sig frit og Fjenden, der har en længere Ildlinje a: kan faa flere Vaaben i Virksomhed, bringer ham i Krydsild. Fare i Ryggen bringer desuden mange til at vakle, saa at endog én i Tal underlegen, men snarraadig Angriber kan faa Overtaget ved at true Modstanderens Tilbagetog. Den stærkeste gørderforklogtiatomfatteeller omringesin Modstan- der og lægge Eftertrykket paa den Fløj, der lettest fø- rer ind paa hans Tilbagetogslinie, men Angrebet maa indle- des saa langt ude og med saa stort et Mellemrum mellem Styrken, der sys- selsætter Fjenden, og Styrken, der skal omfatte, at hver for sig kan gaa lige paa; Styrken, der sysselsætter, maa heller ikke være saa svag, at Fjenden *) Jfr. S. 78 og 88.