Krig
A Og B

37 kemarcher), der maaske alligevel ikke bringer dem til at møde ham samlet i gode Stand. Overfor den brede Fremmarches Fordele staar som Hovedulempe Van- skelighed ved at svinge eller udvikle til Siden*). Man er saa at sige tvun- gen til at gaa lige frem og udsætter sig for Fare ved at gaa udover en vis l.inie uden at se sig for (Tyskerne før Marneslaget). Den første Forudsætning for at have Lykken med sig i Krig: et klart Maa 1, er utænkelig uden nogenlunde paalidelig Viden om Fjenden. Falske Oplysninger er værre end ingen, og uden Oplys- ninger famler man i Blinde. En Napoleon tinder maaske det rette, alminde- lige dødelige gribes af skæbnesvanger Uhygge42)**). Oplysningerne skal ikke altid danne Grundlag for Førernes Beslutninger — dertil kommer de maaske for sent — men ofte kun vise, at man er paa gode Veje, selvom der kan være et og andet at rette. I det Øjeblik Fjendtlighederne aabnes, véd man i Almindeliglied hver- ken mer eller mindre end, at Fjenden skal søges i den og den Retning. Den Viden hjælper i Længden hverken liøjere eller lavere Førere. De maa vide, hvor Fjenden staar — hvor stærk lian er, og hvad han foretager sig, — ja saa at sige følge ham Skridt for Skridt. Kun derved bliver de i Stand til at afgøre, hvor Tyngdepunktet i Øjeblikket ligger, og naardet er Tid til at handle. Viden giver ogsaa en vis Handlefrihed. Der er en usynlig Linje uden om enhver Styrke, som nogenlunde stærke fjendtlige Kræfter ikke kan komme indenfor, uden at dens Fører er mer eller mindre tvungen til at rette sig efter Fjenden43). Hvor den ligger, lader sig ikke fastslaa med Tal, da det afhænger af Styrkernes Stand og Størrelse, stedlige Forhold, Førernes Hensigter og mange andre Ting, men kun den Fører har Handlefrihed, der har Øjne og Øren saa langt ude til alle S ider, at lian faar Melding om Fjenden og kan give og iværksætte sine Befalinger paa Grundlag af Meldingerne, før Fjenden er indenfor Lin- jen***). Jo før han véd, hvor Fjenden er, eller naar han kommer, des friere Hænder har han, friest, naar han truer eller binder ham. Det sidste er en af Angriberens Hovedfordele, men ogsaa en dygtig Forsvarer kan sikre sig Handlefrihed44). — Man se vidt ud: den største Fare lurer ikke altid, hvor Fjenden er nærmest, og Faren, man undgaar i Dag, er maaske intet imod, hvad Fremtiden bringer45). Da det hovedsagelig gælder om at se eller høre og melde, gør Enkeltmand og Smaaflokke (Patrouiller a: »Følere«)4“) ofte Fyldest i Opklaringstjeneste; men for at holde F øling me d F jenden, hvad de gærne skulde, maa de have Rygstød; Smaastyrker evner *) Jfr. S. 86 — Tilbagetogslinier se S. 92. **) Jfr. S. 76 f. ***) Jfr. S. 49 og B, S. 107.