Krig
A Og B

39 dighederne sikrer Leddene sig desuden ved Sidepatrouiller, Side- troppe og Sidedækning(er). Bagude haves tilsvarende: B ag p atroui11e — Bagspids Bagtrop — Bagdækning og Arrièregardens Hoved- styrke med eller uden Sidepatrouiller, Sidetroppe o. s. v. og til Siderne: Sidepatrouille — Sidetrop og Sidedækning(-ens Hoved- styrke) med Sikringsdele fremad og bagud. Paa Stedet kaldes Sikringsdelene Forposte r. Yderligere Sikkerhed vindes ved Flyvere, formaalstjenlig Marcheorden og Marchetid og skønsomt Valg af Hvile- og Opholdssteder. Under Kamp skal Afdelingerne selv have Øjne til alle Sider, saa at de ikke overraskes. E gent1ige Sikringsde1e bruges kun, hvor Opstillingen som Helhed og den fælles Pligt til at hjælpe andre ikke tryg- ger51). Fart og Kraft i Angrebet er iøvrigt Angriberens bedste Sikring. Jo glubskere han gaar paa, des sjældnere tør Forsvareren røre sig. Ved Siden af deres andre Opgaver skal Sikringsdele og frem- skudte Styrker »tilsløre« o: hindre Fjendens Spejdere i at se eller i hvert Fald naa hjem med Nyhederne52). De slipper derfor ingensomhelst igennem Ens Linier, være sig paa Marche eller paa Stedet, i eget eller fjendt- ligt Land, og vaager over Telegraf og Telefoner indenfor Rækkevidde. Fly- vere kan man kun værge sig imod ved Flyvere, som bl. a. renser Luften før Angreb, for at Fjenden ikke skal opdage, hvor Kræfterne samles og føres hen. Da Luftkampens Udfald er tvivlsomt og en enkelt Flyver kan bringe afgø- rende Oplysninger, gør man ofte Nat til Dag for at dølge sine Forehavender. — En vis Vej til at unddrage Fjenden Oplysninger er at holde Bladmænd borte fra Hæren, afbryde Telegrafsamkvem med Udlandet —■ uskyldige Te- legrammer kan have skjult Mening — og sinke Posten''3). At udsprede falske Efterretninger, tage Afdelingsmærker og Kendetegn af Uniformerne og bruge fremmede Afdelinger som Sikringsdele, saa at Fjenden ikke opdager, hvad han har for sig, lønner sig ogsaa54). Det er ingenlunde ligegyldigt, naar og hvor man slaa s. Snart er Kunsten at kæmpe overalt, snart kun at slaa til ét Sted og snart at trække Tiden ud. Det gælder at spare Kræfter nogle Steder for at samle saa mange des fler paa a n d r e, at binde Fjenden uden at binde sig selv og at tage Tiden i Agt, men først og sidst at v ide, hvad man v il. Man kan aldrig samle alt paa ét Sted, men det er lige taabeligt at sprede en Hær, som skal i Slag, saa stærkt, at man intet har i Baghaanden, og at ville standse Fjenden ved at opstille sin Hær paa samme Maade som Styrker, der skal hindre Smugleri eller stænge pestsyge Egne55). Den bliver slaaet og sprængt, og Fjendens Spejdere bryder igennem og arbejder i Ro og Mag bag Ens Ryg. — At man maa have Ryggen fri for at bruge sine Kræfter, og at »ej fanger sovende Mand Sejr«, — er lige saa ind-