Krig
A Og B

Ell aconite. 40 lysende som, at lydige og villige undergivne letter Fø- ringen. Naar Modstandere uventet tørner sammen i Mørke og Taage eller i Skove og Byer, hvor man ikke kan se langt, gør blanke Vaaben undertiden Udslaget, uden at der løsnes et Skud. Rytteri, som er tæt paa Fjenden, ind- lader sig heller ikke paa at skyde, men giver Hestene Tøjlen og lader staa til. I andre Tilfælde taler Skydevaabnene før Sagen afgøres, og Ve de ulyk- kelige, som letsindig udsættes for deres langtrækkende, sikre Ild! Samtidig med, at man derfor værner sig omhyggeligt mod Tab, saa længe man er ude af Stand til at give raat for usødet, maa man huske, at Krig er livsfarlig, og at kun den, der vover alt, liar Haab om at vinde i Forhold til sine Ofre. Hvis Udfaldet ikke skal afhænge af Tilfældigheder, maa Kampen ledes af den øverste Fører og Tropperne opmarchere o: gaa over i en overskuelig Opstilling af passende Bredde og Dybde, før de u dvikle s til Kamp*). Planen lægges undertiden i sidste Øjeblik o: naar man har Fjenden og ser, hvad han gør. Større Styrker kommer uvægerlig bagud, hvis Føreren bier saa længe, da de hverken kan skifte Marcheretning eller Stilling i en Haandevending. Han maa i Forvejen klare sig Sagen i store Træk, bide Mærke i de Vanskelig- lieder, den frembyder, lede Kræfterne i den ønskede Retning og vinde Støtte- punkter uden at give alt af Hænde strax, da det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at vende større Styrker i en ny Retning, naar de først er i Ilden. bor Forsvareren falder Op marche af sig selv, medmindre Kampen opstaar imod hans Vilje: Han skønner, hvor det er bedst at optage Kamp, og lader sine Tropper tage Stilling eller siger, ad hvilke Veje de skal naa deres Plads i eller bag Kamplinien. Stillingen faar for Styrker af samme Størrelse højst ulige Ud- strækning baade i Bredden og i Dybden, eftersom Forsvareren vil staa og falde i én Stilling, skyder mindre Styrker frem for at tage den første Tørn i »fremskudte Stillinger« eller kun fastholder Støttepunkter for Modangreb. Fordelen ved fremskudte Stillinger er, at man vinder Tid, mulig ogsaa Overblik, men til Gengæld er de fremskudte Afdelinger udsatte for at oprives af Overmagt, uden at Hovedstillingens Forsvarere kan hin- dre det. bor Angriberen stiller Sagen sig anderledes: Ved at gaa paa uden at opmarchere hindrer lian maaske Fjenden i at udvikle sig, — i saa Fald var Opmarche mildest talt Tidsspilde, — men For- udsætningen herfor, at man liar Forspring, slaar allerhøjst til under M ø d e- kam p. Overfor en Fjende, som staar i Stilling, eller hvis Udvikling ikke kan hindres, er Hastværk Lastværk. Der vanker braadne Pander til de forreste Afdelinger, de andre maa i Ilden over Hals og Hoved for at afværge Nederlag, og hele Kampen bliver ét Virvar som Augustkam- *) Krigsplaner omtales S. 63 ff.