Krig
A Og B

62 tage Angreb, kan venstre Fløj, vender lian sig tilvenstre, kan højre ikke røre sig og sideskydes maaske over Hindringen. Vanskelighederne viser sig i ful- deste Maal, naar Fjenden søger udénoin. Om lian kan, afhænger dels af Vejene langs Hindringen, dels af, hvem Overgangene ud til Siden falder i Hænderne. — Angriberen er Hindringen en Vanskelighed, som kan koste store Ofre at overvinde, og en Fare, fordi den tvinger eller frister ham til at dele Kræfterne for at komme over; men den værner samtidig, gør ind- ledende Foretagender lettere at skjule og støtter Fløjene, naar man først har Foden paa den anden Side. — H i ndringer byder a1tsaa i og for s i g b e g g e M o d s t a n d e r e F o r d e 1 e, men Broderparten tilfalder den dygtigste. Ham værner og tilslører de; han faar Forspring og Ram paa Mod- standeren; den anden er og bliver Hindringerne kun Hindringer. Floder og Bjærge er selvgjorte Forsvarssti11inger. I rørig Krig faar den, der bliver Herre over et Bjærg eller Bakkedrag, ofte Overtaget. I Stillingskrig holdes oversete Linjer lettere04). Man er gunstigst stillet i Bjærge, som falder brat udad, men er tilgængelige bagfra og har Tværdale langs Bjærgkammen (Frankrig i Alperne overfor Italien). Om et Vandløb eller Bjærge lader sig forsvare, afhænger fuldt saa me- get af deres Flugt og Vejene udenom, som af Stillingerne, de byder. En Stil- ling skraat over Angriberens Vej, staar for Fald, hvis den Angriberen nær- meste Fløj er svag, og selv om den er stærk, ser det mørkt ud, dersom Til- bagetoget gaar tæt bag om den i Stedet for lige tilbage eller i Retning af den anden Fløj. Floder (Bjærgrygge) bag hinanden muliggør seigt Forsvar. Hindringer bagude hemmer stundum den, der gaar frem, tiere den, der skal tilbage. Jo nærmere Hindringen og Modstanderen, des større Fare svæver den svage i. Tit kan han ikke gaa lige tilbage, hvis han trækker det korteste Straa, men maa vige ud. Er ogsaa det paa Forhaand udeluk- ket, egner Afsnittet sig kun til Kamp, naar lian vil sætte alt paa ét Kort65). Det er voveligt, om end Haabløshed li a r gjort Hære uovervindelige. Saa længe Hærene stævner lige mod hinanden, tjener Hindringer udenfor Fløj ene til Støtte. Anderledes, hvis den ene Hær bøjer ud for at omgaa Fjenden i Ly af Hindringen eller Styrker længere borte kan skyde Genvej og overraskende optræde i Ens Side eller Ryg. I saa Fald kan Hin- dringen blive til største Gavn eller Skade, og Overgangene bagude er lige saa mange Udfaldsporte, som maa iagttages eller vogtes. — En Flod el- ler Bjærgk æde, der gennemskærer Krigsskuepladsen paa langs, saa at begge Hære lige saa godt kan følge den ene som den anden Side og derfor deler sig og følger begge, byder en snarraadig Fører, som sikrer sig Overgange, Lejlighed til at overraske Fjenden med samlede Kræfter. Hvis Modstanderen vejrer Faren, har han tit kun én Udvej: at gaa ilsomt tilbage. Enten det nu er Ilden, der drager, eller Overraskelsen, der lammer, optager han maaske dog en haabløs Kamp med Overmagten00). Andre Muligheder, som lettest ses paa en Tegning, viser Hindringers vidt- rækkende Indflydelse.