Krig
A Og B

61 Jo vigtigere Jærnveje er, des stærkere Vagt og skarpere Tilsyn kræver de. I Verdenskrigen stod Hundredtusinder om og langs Skinnerne. Et veludviklet Jærnvejsnet er en Fare, naar kjenden falder ind i Lan det, idet Banerne kommer ham til Gode. Det kan hindres af Fæstninger og Spærreforter, saa langt deres Skyts rækker, og maa yderligere a - værges ved Sprængninger, der ligesom Sprængning af Landevejsbroer o. 1. tilredes i Tide, men først foretages i sidste Øjeblik. Man kan ikke lade den første, den bedste Befalingsmand om, hvad og hvorledes der skal øde- lægges. Befalingen udgaar fra de højeste, maaske en og den allerhøjeste Fører, som er i Stand til at overse Følgerne. F a- trouiller og lavere Førere, der ødelægger hensynsløst paa egen IIaand, véd ikke, hvilke Bjørnetjenester degør. . ■ : Flere Steder Man vinder mer ved at bryde en Jærnvej grundigt flere Steder end ved at sprænge én stor Bro eller Tunnel, da Nutidens Ingeniører hurtig bøder Skaden, naar Stedet først naas82). Jo nærmere Grænsen, des mindre Ulempe volder Ødelæggelsen En selv. Stederne vælges saaledes, a Fjenden ikke strax kan gaa udenom ad andre Baner, og man vogter sig for at sprænges før Ens egne er i Sikkerhed, eller give Fjenden Vink‘om, at han faar Bros for Arbejdskraft og Værktøj°3). , : Hvis man hjemsøger Fjenden, svier de fleste Ødelægge ser paa bege Si- der af Grænsen til En selv. Det gælder derfor snarere at ægge Hand Das end ødelægge Baner og Broer, og man skal se sig to Gange for, før man tæn- som der Minerne. . c Tfnin Baade det ene og det andet Sted finder man Virkerfra Fæstr ger af milevidt Omfang til Spærreforter og Brohovedet, støt lukker en enkelt Vej. I eget Land sikrer de En en vis Handlefrihe g støt ter i paakommende Tilfælde Hæren i aaben Mark. I F jendeland 30 man vente at blive hemmet tilsvarende. Man skalaltsan regne med dem ovves man ikke kan gaa udenom: Spærreforter og aske d e r kræver kraftigt Skytsi Kolonnerne, der gaar imod dem, mis ( ogsaa Emner til Jærnveje udenom, hvis man ikke vilstandses trente s rede ninger, man ikke kan omgaa, maa man have Belejri 858 Forhaan- til. Der bliver maaske ikke Brug derfor, men det er bedre at væie i den end angre, at man ikke var forudseende. de Stillin- Højninger, Hindringer, Veje og Virker danner tilsammende S kommer ger — i videste Forstand, ikke Forsvarsstillingeralene Tæerene et A f- i overfor hinanden, men en Stilling erikkenoget dodtod %„ snit alene. Det er et Afsnit i Vexelvirkninä med Styrke ogeto rma al. Ufore eller lign, mellem sig og Fjen- foregaar paa den anden Side. Vender han sig tilhøjre tor