Krig
A Og B

60 Hvad Jærnveje yder, afhænger i høj Grad af Driften. Dygtige, hensyns- løse Slidere gør Vidundere, hvor dovne Mindremænd opgiver Ævret eller gør Ulykker57). Man kan ikke uden videre køre Døgnet rundt — nogle Ti- mer bør paaregnes til at bøde Uheld og lign.58), — og man maa have Af- løsning for alle, fra Lederen til Ledvogteren ude paa Landet, og liolde Ba- nerne og Materiellet i Stand, for at Togtallet ikke hurtig skal dale. Hvor der er Fare for at se Fjender, foretrækkes Jærn banetropper for alminde- lige Jærnbanemænd. De overtager enten hele Driften (Banens Vedligehol- delse og Udbygning medregnet) eller kun Ledelsen og Togtjenesten. Ar- be j d s t o g med Emner og Bedskaber bør staa rede til at bøde Skade; selv fremmede Landes Broer og Tunneler er værd at maaltage i Tide. Afdelingerne øver In d- og Udladning, saa at der kan regnes med faste korte Tider hertil. Køreplanerne bygges paa éns, ikke overmaade hurtig Kørsel, 30—40 km i Timen er al Ære værd, og hvert Tog faar 5—10 Minutters Forspring for det følgende, eller ogsaa standses det følgende, saa at to Tog aldrig er bag hinanden mellem Naboblokposter eller, hvis Bloktjene- sten svigter, Nabostationer59). Føde til en Dag eller to har Afdelingerne med; paa Langfart maa Hestene vandes, helst uden at udlades, og Madlivil indskydes. Paa Udladestedet skal Styrken baade liave U dvi k- 1i n g sr um og si k re Før se1s 1i ni er. Tog, der skal holde paa samme Spor, føres ikke hinanden nærmere end c. 70 m. Højere Kommandoer har fortrolige Kort med Oplysning om, hvor Heste og Køretøjer kan ud- og ind- lades paa fri Bane. I Fjendens Nærhed er Jærnvejene ubrugelige, da Afdelingerne er værge- løse i Togene og Flyvere og Patrouiller kan bryde Skinnerne eller afspore Tog paa anden Maade. Tog, der dog skal frem, sammensættes saaledes, at Miner, Fjenden udlægger, o. 1. ikke gør stor Ulykke. Paa korte Marcher vinder større Styrker lidet eller intet ved at ty til Banerne; Ind- og Udladningen tager for lang Tid, og Togene maa liolde Af- stand for at undgaa Sammenstød. At røre Fødderne før Kamp er heller ikke saa galt. Først naar Vejene bliver lange, — hvor lange i det mindste, af- hænger af Styrken og Banens Stand — gaar alt med »Jærnbanefart« og sam- tidig skaanes Afdelingerne for Landevejsmarchers Slid og Svind80). I Kri g eller K amp med vidtski1te Modstandere, der ikke træn- ger samtidig paa, kan Jærnveje fordoble Ens Styrke, naar Folk og Førere let finder sig tilrette i uvante Omgivelser og dygtig Le- delse finder prøvet Lydighed fra øverst til nederst01). — At Fjendens Jærn- veje skal bødes og udnyttes, hører til Krigskunstens ABC. Man gøre aldrig Regning paa Lokomotiver og Jærn b an ev o g n e i Fjendeland, før man har dem! Fjenden ødelægger sandsynligvis, hvad han ikke tager med, og fjerner endog Heste og Vogne fra Landgangssteder. Heller ikke Jærnbane- folk kan tages, men maa kaldes fra Hjemlandet; dem, der er til fals, kan man aldrig stole paa. En fremsynet Angriber har ikke alene alt andet rede, men endog Ledere og Stationsforstandere udsete.