Krig
A Og B

Kampmidler kræver det indgaaende Studium af Kortet og Samfun- det ude og hjemme1). Oplysningerneom Modstanderne skal til enhver Tid fore- ligge skriftlig i overskuelig Form. Særlig maa vides, hvilke Kræfter Fjenden raader over, hvorledes de kan tænkes inddelt og brugt og hvor hurtig de kan naa de sandsynlige Samlingssteder. Kendskab til Førerne, Hærenes Aand og Udrustning og Landenes Fæstningsværker er ogsaa vigtigt. — Er alt, som det skal, kan man koldblodig sammenligne Stillingen Dag for Dag paa begge Sider af Grænsen: Vi mobiliserer der og der i saa og saa mange Timer (Dage) og samler der og der. De og de Afdelinger gaar ad Landevejen, de andre fylder saa og saa mange Tog. Vi har de og de Jærnveje a: saa og saa mange Tog i Døgnet. Hæren staar rede saa og saa mange Døgn, efter at den udbø- des. Fjendens Mobilisering tager saa og saa lang Tid o. s. v. Hvad man lærer af Kortet, er dels at se vidt og regne med Afstande, dels, at Hindringer og Stillinger ikke er givne, men skabes af Omstændighederne, saa at »afgørende Punkter og Retninger (Linier)« kun bliver afgørende ved et Sammenspil af indre og ydre Aarsager. Den, der tager Lære, sparer først og fremmest Kræfter i Krig, hvor man skal holde Kræf- terne sammen og dog stadig maa sprede dem for at opklare og støtte sine Spejdere og Budbringere, værge sig mod Overfald, tilsløre, sikre Overgange, Telefoner og Telegrafer, Jærnveje, Magasiner og Førselslinjer. Han sparer baade ved at bruge færre Kræfter hertil og ved at sende dem ad korteste Vej og afløse eller inddrage dem i rette Øjeblik. Han har tillige Blik for, hvor- ledes man undgaar Hindringer, hvor langt man kan nøjes med at fjærne Af- delinger for at løse Biopgaver, og naar en Stilling bør opgives, fordi man ikke kan være stærk overalt uden at splitte Kræfterne a: blive svag overalt2). Levende bliver Billedet først ved Krigsspil og Manøvrer med givne Styrker. Kort og Haandbøger letter Arbejdet, men — Kort og Bøger ældes, hvis de ikke føres frem, og man skal arbejde lige saa sikkert paa fremmede Kort som paa sine egne. Overfor hver enkelt Modstander spørger man: Hvad Styrke kan vi føre i Marken? Skal Krigen føres over i Fjendens eller Tredje- mands Land eller indskrænkes til Forsvar? — Hvilket Maal eller Iivi1ke Stillinger skal vi vælge? — Skal vi danne én eller flere Hære og livor stærke skal devære? — Hvor og hvorledes skal Hæren (e) samles og faa Tilførsel? — Er det nødvendigt at sikre sig imod Overfald før Hæren samles? Skønt Svaret strengt taget først kan gives, naar Krigen staar for Døren,