Krig
A Og B

68 Flaaden samles saaledes, at den kan møde (truer) Fjendens, sikiei Fart mellem Landsdelene og foreløbig værner Skibsfarten. Krydsere løber ud for at melde fjendtlige Flyvere (Luftskibe) og opbringe fjendtlige Skibe. Eskadrer og Skibe, der ikke skal blive i Udlandet, hjemkaldes. Storhære deles i Hære, hvis Selvstændighed »det store Hoved- kvarter« dog sætter Skranker for, mindre ved udtrykkelige Befalinger end ved Vink om, hvad de skal tilstræbe. Selv vidt skilte Hære maa rette sig efter hinanden, forat Fjenden ikke skal slaa dem hver for sig. Ogsaa mellem Hær og Flaade tilstræbes Samvirke, idet Eftertryk til enhver lid lægges paa de Foretagender, der fremmer Ens 1 arv bedst. Under Krigen bliver én af den øverste Leders Hovedopgaver at afgøre, hvor Kræfter kan spares (indvindes), og hvor de og nye Hærdele skal sættes ind. Det kommer næppe til at skorte paa gode Raad: Enhver fører føler sin Sko trykke eller vil være den, der giver Fjenden Naadestødet, og duf- tige Politikere taler ogsaa med. Maaske har en og anden Raadgiver fundet de vises Sten; de fleste er sneversynede og tænker ikke paa, hvad der vovedes andet Sted, hvis deres Raad fulgtes16). Krigsplanen kan ligge skreven, men er ofte kun til i den vordende Førers Hoved17). Det sidste er sikrest, da hverken Venner eller Fjender faar mer at vide, end han vil, og Udfaldet delvis afhænger af, at Planen hemme- ligholdes. Faren for, at det hele svigter, hvis Hærføreren falder fra, er kun tilsyneladende: Grundlaget ligger skrevet, og selv en omhyggelig Plan er min- dre værd, end Folk tror, naar andre skal udføre den, idet mangt og meget er Skønssag og det er vanskeligt at handle hurtigt og kraftigt ud fia en Tankegang, man ikke fuldt ud billiger. Hvad enten Krigsplanen er skreven eller ej, skal de ledende og deres Stabe være klare over Maal og Midler, saa at de hurtig kan tage Beslutning. Hærens Opbud (Mobilisering), Inddeling og Samling ud- redes allerede i Fredstid skriftlig udfra ulige Forudsætninger — hvilken der bliver Brug for vil Tiden vise, — og i Tilknytning hertil fastslaas T jenst- gangen og andre Ting, som krævede lange Befalinger, man hverken fik Tid til at skrive eller læse i Mobiliseringsøjeblikket. Endvidere drøftes 1 il- vejebringe1se af Penge, Levnedsmidler og andet man ikke har paa Oplag, hvilket nogle Lande foretrækker i hvert fald for ud- satte Fæstningers og Hærdeles Vedkommende. Der maa Ov erslag over, hvad der skal til, hvorledes det faas og bringes hen, hvor det skal, og O v e F- sigter over Landsdelenes Oplag af Fødemidler og Varer til forskellige Aarstider, saa at man aldrig staar med tomme Hænder, fordi man byggede paa gale Forudsætninger. Overslagene og Oversigterne viser, hvor store L aa n der skal optages, hvorledes man sikrer sig Pengene, livilke U df ør- selsforbud Mobilisering gør nødvendige, og hvad man under truende Forhold først og fremmest skal indføre. Foruden disse Overslag og Over- sigter, som de liøjere Førere delvis ogsaa bruger under Krigen, maa man