Krig
A Og B

67 Kaarene efter Landgangen. Om Havne er isfri eller fryser til, er ogsaa et vigtigt Spørgsmaal. Frygt for, at Landgangsstyrken afskæres, før den kan staa paa egne Ben, bringer den stundum til at søge Fjendens Flaade lige saa ivrigt som hans Hær (Port Arthur 1904). — Landgangsstyrker indskibes helst i de Havne, hvor de lettest kan samles og faar kortest Sørejse, og land- sættes lige ved Maalet. Vejrlig, Tidevande eller Hensyn til Fjenden, kan dog gøre gunstige Landgangskaar til Hovedsagen34). Kampflaaden værner kørs- lerne i Frastand, Krigsskibe, Minestrygere og flyvere (Luftskibe) ledsager dem. Efter Landgang paa aaben Strand søger man snarest at tage en god Havn, som kan forsvares til alle Sider og har gode Veje ind i Landet. Den underlegn e Flaa d e, der ikke har Haab om at rydde Havet, skal først og fremmest lukke visse Farvande, hvor Fjenden ikke kan gøre sin Overmagt gældende. Om ikke andet opnaar den maaske hel- ved at sikre Førsler fra Landsdel til Landsdel, hindre Landgang paa farlige Steder og give Hæren Handlefrihed i afgørende Øjeblikke*). At bryde Blokade er ogsaa en lønnende Opgave. — Om man skal ofre Krigsskibe paa at værne sin Handelsflaade, er derimod tvivlsomt. Man maa hellere forbyde Handels- skibene at løbe ud. At jage Fjendens Handelsskibe, faar man næppe vang Glæde af: de bedste Jagtgrunde, som ogsaa byder bedst Lejlighed til at fylde Kul og Levnedsmidler fra tagne Skibe, er farlige, fordi Ens Gerninger røber En. Man skal se efter Fjendens Krigsskibe og Førselsflaader, saa at de aldrig er trygge i Ens Farvande. Selvom Ens Panserskibe er ude af Sagaen, kan man ramme ham. Torpedo- og Undervandsbaade er farlige endog for Dread- noughter og giver Fjenden nok at tænke paa, naar de er glubske som Hajer, har Smuthuller med flere Udløb og støttes af langtrækkende Batterier. Den politiske Stilling i det Øjeblik, Freden ventes brudt eller brydes, Ens egen Styrke og de fjendtlige Stridskræfters Fordeling sammen med Kendskabet til Krigsskuepladsen og hvor hurtigt alt kan staa rede, giver, hvad Maal man kan sætte sig, og derigennem, hvor Hæren eller Hærene skal samles, hvilke Veje de skal følge eller dække, og hvorledes de skal støtte hinanden. Et mer eller mindre heldigt Valg har vidtrækkende Følger; Moltke sagde, at »Fejl i Here- nes oprindelige Samling næsten ikke er til at genoprette i Løbet af hele löget«15). Smidig Brug af Jærnveje og Automobiler aabner dog nu Mulighed for glidende O p march e, og Vanskeligheden ved at skjule udladede Masser for Fjendens Flyvere, indbyder endog dertil (Bulgarerne gjorde alle- vede saa i 1912 for at vildlede Tyrkerne). Nemmest sker det, naar f ogene (Automob.kolonnerne) oprindelig kun faar Befaling til at naa en Banegaard (et Sted) saa langt fra Grænsen, at Uheld ikke strax bringer den i Fare, 08 først dér faar deres endelige Maal (det planlagte eller et nyvedtaget) at vide af et Nævn, som kender vedkommende Linies og Naboliniernes Køreplaner08 Sagernes Stand i Øjeblikket ud og ind og véd, om og i Jafalé ivor C es nen skal fraviges. *) Jfr. S. 13 og 72. 5*