Krig
A Og B

Mange Krige er afgjorte i Søslag eller ved Spærring af Modstan- derens Havne og Strande8), en Fremgangsmaade, der lettedes, da Damp afløste den lunefulde Vind som Drivkraft, og lettes yderligere, hvor traad- løs Telegraf knytter Udliggerne og Krydserne til Flaaden i Søen. Da Menneskene lever paa og af Jorden og Panserskibe, som Sultanen sagde, da den engelske Flaade truede Dulcigno (1880), ikke kan klavre op ad Bjærge, er Herredømme paa Havet dog ikke afgø- rende: Lande, der brødføder sig selv eller faar Tilførsel over Land, lader sig kun tvinge til Lands. De, der læser det modsatte i Historien, overser, at Landgrænsen ogsaa var spærret, eller at den, der var stærkest til Søs, tillige havde størst Evne til at udvide sig eller Livskraft, om man vil, og derfor i Længden maatte sejre som Romerne over Karthagerne, Englænderne over Spanierne og Franskmændene. Men Havet er en Kamp værd. Som Herre til Søs kan man øde1æg ge Fjendens Handel, mens Ens egen blomstrer, og udhungre et Folk uden at se Rædslerne. V jendens Havnestæder, Strande og Udlande ligger aabne, medmin- dre han binder Kræfter til deres Forsvar. Man kan gribe ind i Kamp paa Landjorden10), give Krigen en overraskende Vending ved Landgang ") og lægge Modstanderen store Hindringer i Vejen til Lands : Han- nibal maatte over Pyrenæerne og Alperne, fordi Romerne var Herrer i det tyrrhenske Hav efter første puniske Krig; det kostede ham over Halvdelen af hans Hær; Napoleon fik aldrig Englænderne ud af Spanien; Sydstaternes Hære gik barbenede, fordi Nordstaternes Flaade spærrede Sydens Havne, og hvad Tyskerne og deres Venner i Verdenskrigen led under Indespærringen, kan overhovedet ikke siges. Da Herredømmet paa Havet hviler paa Flaaden, bliver Fjendens Flaade den stærkestes Hovedmaal Selvom den løber ud, er den dog vanskelig at tvinge til Kamp; inde er den, uskadt, en stadig Trusel og at søge den i Havn er et Vovestykke, man nødig indlader sig paa (Dynekilen — Navarino). Kam p flaa de n s Skæbne bliver der- for ofte at lure i Ly af Forposter og Miner*). Det slider baade paa Nerver og Skibe, saa at man maa være stærk for at spærre snevert12). Krydser- flaaden rydder snarest Søen for Fjendens Handelsskibe, Krydsere og Kapere18). Jo videre den skal spænde, des mer maa Kræfterne samles og Traadløs hjælpe til at være allestedsnærværende. Da Kysthandelen er ringe i Sammenligning med Verdenshandelen og Skibene følger visse Strøg fra Havn til Havn, rettes Blikket især paa, hvor Sejllederne løber sammen eller krydses. Egne Handelsskibe vares, væbnes og (eller) samles i Flaader, som ledsages af Krigsskibe saa langt der er Fare. Nogle Farvande minestryges stadig, andre fyldes med Miner. Skiller Sø og salten Vove fra en Fjende, som næppe gøres myg til Søs, maa Flaaden som Japanesernes i 1904 først bryde Hæren Vej over Havet. Hvor Hæren sendes lien, afhænger fuldt saa meget af Flaaden som af *) Forsvar mod Landgang, se S. 72.