Krig
A Og B

71 selv vil frem ad; ellers kan Modstanderen bryde ind ad dem21). Da Lutten ogsaa staar Fjenden aaben, sættes Luftflaaden og Luftværnet først og fremmest paa Krigsfod. Kræver Forsiernes og Hærens Sikkerhed Samling langt fra Grænsen, skydes slagfærdige Styrker frem i de farlige Retninger22). G r æ n s e vag ter (Strandvagter) opstilles for at holde Øje med Fjenden, afvise Smaastyrker og hindre Nyt i at naa ud over Græn- sen23) Afdelingerne, der skal paa Grænsevagt, bør ligesom Kommandoei, c er skal ind over Fjendens Grænse, vide det i Forvejen,saa at de strax kan bryde op og kender Opgaverne24), der paa Angriberens Side bl. a. er at sikre sig Broer, Bjærgpasser o. l.26). Selve Samlingsstedet værnes strax imod fjendt- lige Smaastyrker og Flyvere, som vil ødelægge Broer og Jærnbaner,hindre Stillingsbygning, uro og afstedkomme andre Ulykker. Kan Egnen ikke føde Hæren, maa Forraad i Tide ophobes og Bagerier. Sygehuse of Statdrum m. m. tilvejebringes. Et vel udviklet, sikret Jærnvejsnet og Automobilk Tid ner gør det dog muligt at leve af Tilførsel fra Dag til Dag, ja endog on Tid- lang undvære visse Vognkolonner, som falder til Byrde, saa længe H endnu ikke er i Gang. o Taste Verdi du Vernois viste i sin Tid, at Tyskernes svage Grænsevagter løste deres Opgave glimrende i 1870, Foch med samme Ret, at Sikringen var Blændværk. Svage Grænsevagter giver ringe Sikkerhed, vis Fjenk frem, og maa kalde hele Hæren til Vaaben, saasnart større fjendtlige Styrker viser sig; stærke sluger for mange Kræfter og paadrager sigletdelvise lag. Sikkerhed bør derfor først og fremmest søgesi hurtig Samling, over Hvis Hærens Størrelse eller stærke fjendtlige Stillinger gor Vejen ovgs Fællesgrænsen trang®), bliver Spørgsmaalet om at gaa gennem demons Land brændende. Da Angriberen næppe sporter oan ^ end he Folke- vover, hvad han vinder, gør Forsvareren ogsaa at g Joffre retten og regne Vennegrænser for usikre, hvor Frondenhar Cavida Tyskerne tog lidet Hensyn hertil ved Hærens Samling i 1914, 0g 8 - overvælde Øjensynlig ondt i Sinde over for Belgien og Luxemborg for at overtime Frankrig, før Rusland greb kraftig ind. Paa den anden Side voved (Tvs TRET vig ikke tillige ind gennem Schweiz ogRIEinuevrede Adgangen til var stor nok til at brede sig saa vidt og Limburg o frem Belgien saa stærkt, at deres højre Fløj vanskelig kunde komme freest men Hæren naar Stedet ad Banen eller til Fods. Det forste.or hvor Banernes Sikkerhed hører op, hører Brugen ogsaa OD e Jernvejs- saaledes, at Krydsning undgaas eller ikke volder Ulempes iclendenis Flyvere) knuder omgaas efter Evne for ikke at over vk es og byde Sted- fjærnere ind- lønnende Maal. De nærmeste Hærdele sendes først af Stedt i Mellem- Indes til sandanne Klokkeslet, at Togene følger hinanden med jævne - , tor til at forsvare’hele Landegrænsen, bygger maaske ) En Forsvarer, som har Kræfter Da Stillingens Styrke delvis ligger i, at strax en sammenhængende Stilling langs 1 I8men allerhøjst knyttes til bli- Fjenden ikke kender den, kan den ikke haves i Fredstid, men vende Værker.