Krig
A Og B

72 rum saa hurtigt, Hensyn til fri Bane og frit Udladningssted tillader. I rosset kommer gærne sidst. At sende Tog hurtigere frem, end de kan udlades, er farligt27). Derimod staar man sig ved at unde Korpsene nogle Timers Frist til at ordne sig og frigøre Udladningsstederne. Hvert Korps (hver Division) faar sin Jærnvej, udlades og slutter op, saa at det er kamp- og marchrede. I Ly af de førstkomne skyder man stundum de andres Ud- ladningssteder frem for at vinde Tid28). Haandfast Ledelse gør let at ud- regne, livor hurtigt alt staar samlet: saa og saa mange Tvespor, saa og saa mange Enkelspor, saa og saa mange Tog om Dagen ad hvert, — saa og saa mange Korps (Divisioner), saa og saa mange Tog til hvert — ind imellem saa og saa mange Tog med Levnedsmidler og Ammunition! — Storliære faar næppe Rum i én Linie, men samles i flere eller ogsaa møder nogle Korps senere. Førslerne maa uden Vaklen gennemføres som planlagt, medmindre Fjen- den griber ind. Da Afvigelser kan faa uoverskuelige Følger, understaar ingen sig til at gøre anderledes end befalet eller bryde Jærnveje uden de ledende Myndigheders Samtykke. Kun bag Fjendens Ryg er Bane- sprængning altid tilladt. — Hvis den foreløbige Opstilling ikke er samlet nok, trænges Hæren efterhaanden tættere sammen, før de egentlige Krigsforetagender begynder20). Sideflytning, som krydsede Naboernes Jærn- veje (Førselslinier) undgaas ved, at Styrken, der skal flyttes, føres langt til- bage og atter frem i den nye Retning. Om alt gaar vel, staar Hovedkræfterne til sidst, livor Hovedstødet til- sigtes eller ventes; mindre Styrker sikrer Fløjene og er rede til at udføre eller møde Biangreb. Tør eller vil man endnu ikke binde sig, danner Kræf- ter i forreste Linie Avantgarder, men Hovedstyrken bagude maa da liave tilstrækkelig mange Veje frie til at udvikle sig. Forsvareren kan ikke tage Sigte paa at knuse Modstande- ren, men maa søge at spare sine Kræfter og vinde l id, indtil Fjenden skifter Sind og (eller) fremmede lægger sig imellem*). — Man ska l dække Kærnen af Landet: Den, der dækker alt, dækker intet30). Krigen indskrænkes herved stundum til Forsvar af en e n- kelt Fæstning. I andre Tilfælde tager man Stilling ved Grænsen med Fløjene til Hindringer eller støttede af Reserver, eller ogsaa samle s Hærens Hovedstyrke saa1edes, at den kan vende sig efter Omstændighederne31), mens fremskudte Styrkeri passende Frastand sikrer Hærføreren Tid til at afgøre, livor lian skal lien, og naar Opbrud skal finde Sted. Den sidste Fremgangsmaade bruges t. E. hvor Fjenden ventes fra Søen eller ad vidt forskellige Veje**). De fremskudte *) Jfr. S. 34. **) Landgangssteder er omtalte S. 57, Landgangsforetagender S. 66, Vanskeligheden ved at afværge Landgang S. 33. Marcherne omtales S. 81 ff. — Om Jærnveje, Heste og Vogne se S. 60.