Krig
A Og B

78 kan være i den ene som i den anden Retning eller lians Fortropper viger ud, saa at man ikke strax kloges paa, hvor Hovedstyrken samlees, maa man hellere vare sin Handlefrihed end gaa videre i Blinde50). Om muligt standser man i et Afsnit, der tillader haardnakket Forsvar. — Under frivil- lige eller ufrivillige Stands foretages Forskydninger, som har vist sig ønske- lige; Forstærkning og Forraad drages til, Jærnvejene udbygges, Afdelingerne udhviler og øver s ig, og Udrustningen bødes. Stands, som skyldes Over- anstrengelse eller svigtende Tilførsel, bliver stundum langvarige, selvom Viljen til at slaa Fjenden er god nok57). — Vundet Land sættes strax under militært Styre, idet den borgerlige Øvrighed dog saa vidt muligt bliver. En fremsynet Erobrer har kyndige Tjenestemænd rede, hvis Øvrigheden ei borte eller svigter. I de større Sammenstød skal Fjenden omringes eller trænges bort fra Førselslinje og Venner (Cannæ, Sedan, Tannenberg); allerede Truslen virker, og ved at gaa lige paa kaster man liam kun tilbage til en ny Stilling eller (og) i Armene paa Forstærkninger58). Stundum kan man uden videre gaa udenom (Marengo, Jena), stundum maa en Styrke i Stilling eller angribe forfra for at sikre Bevægelsen, — hvor stor eller ringe retter sig efter f jen- dens Holdning, stedlige Kampkaar og taktiske Baand. Man maa vogte sig for at fjærne den omgaaende Styrke saa langt fra den efterladte, at den ene ikke kan falde tilbage paa den anden, hvis Fjenden skulde angribe med Over- magt. — Det er farligt at gaa udenom, da den, der omgaar, selv er omgaaet, men — hvo intet vover, intet vinder"9). Den afgørende Retning kan dog være saa farlig eller føre mod saa stærk en Stilling, at en tarvelig Sejr er bedre end at udsætte sig for at blive slaaet ved at stræbe over Evne ). Spørgsmaalet: »Ligepaa eller udenom?« rejser sig ogsaa over- for Fjendens Fæstninger. I gamle Dage gik Angriberen samvittigheds- fuldt i Lag med alle Fæstninger paa Krigsskuepladsen. Nu krymper selv Stormagter sig ved at holde større Styrker borte fra Hovedafgørelsen og ofre, hvad Angreb paa velholdte Fæstninger kræver. Man nøjes med at iagttage eller indeslutte Fæstningerne paa eller i Nærheden af Hærvejene og angriber kun for Alvor, hvis de ikke er til at komme udenom eller Besætningen er en stadig Fare for Ens Førselslinjer61). Saa længe man har Haab om at finde Fjenden i aaben Mark, overlades Fæstningskrig li e 1s t til Landevæin, men den kan kræve første Rangs Tropper. Floder, som ikkekan gennemvådes, tvinger man sig nødig over i aaben Kamp. Man søger hellere uvogtede Overgangssteder og vild- leder Fjenden ved Skinangreb andet Steds'’"). Overgangen lettes, naar Ens Artilleri kan feje Fjendens Bred ren, men man maa se videre for ikke at løbe Panden imod en Mur, efter at være kommen over eller standses af Uføre, saa at Fjendens Hovedstyrke har Tiden for sig. Fremkommelighed og Overskuelighed har afgørende Indflydelse paa Valg af Overgangssteder, da man skal overraske Modstanderen. Hvis man *) Jfr. B S. 79—80 og 82.