Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
ikke vil udsætte sig for et Nederlag, maa Hovedstyrken over et Sted eller
paa Steder, der tillader Kolonnerne at hjælpe hinanden, og bare lor, at
Broerne rives bort af Strøm og Isgang, synes udelukket. Hvor og hvorledes
Overgangen end skal foregaa, jages Forsvarerens fremskudte Afdelinger og
Spejdere først hjem, saa at man uset opklarer, hvad Modstand der kan ventes,
og hvilke Vanskeligheder Broslagning m. m. frembyder, og samler Broemner
og Fartøjer eller bringer Brotrain frem. Ikke sjælden maa ogsaa Egnens Ind-
byggere fjærnes. Selve Broslagningen tager sjæ 1d€ n over
nogle Timer, ofte langt mindre, men skal man lave Broer, bryde Kolonne-
veje og udføre Jordarbejde ved Landfæsterne, fordi Bredderne er bløde eller
stejle, bliver den samlede Tid lang*). Overgangsstedet maa
dækkes i tilstrækkelig Bredde, Overgangene værnes imod Kamp-
flyvere, Strøm (og Isgang), Fartøjer, Flydeminer og hvad andet Fjenden vil
ødelægge dem med, og Artilleri maa staa rede til at kvæle
dens Ild63). . .
De Afdelinger, der gaar først over, aabner snarest muligt nye Overgange
ved at falde deres Forsvarere i Ryggen64). De maa ikke styrte blindt imod
Stillingerne, som skal sikre Overgangen; tililende fjendtlige Reserver kunde
da naa Brostedet bagom dem. Selvom Overgangen lykkes, har man endnu
et Dagværk for sig, saafremt Forsvarerne lindes samlede i Stilling. Er man
saa luddig at finde dem spredte, gaar det hele af sig selv, hvis man slaar rask
til; et dristigt Kapløb mod Overgange og Vejknuder i Fjendens Ryg faar ham
maaske endog til at opgive flere Forsvarslinjer.
Noget lignende gælder Kamp om andre udstrakte
Hindringer med faa og smalle Overgange-). Lange 08
trange Veje gør Bjærgkæder vanskeligere at komme over end bloder.
Sine Steder hindrer Sne i lange Tider al Færdsel.
En Hær, som rykker frem, har Styrker ude til alle Sider for
at opklare og skræmme, sikre og tilsløre. Jo færre Kræfter,
der bruges hertil, des bedre, men Sparsommelighed kan overdrives, og man
maa vogte sig for at skyde større Styrker saa langt ud, at Fjenden kaster
sig over dem og slaar dem, før de kan undvige citer fas Fiel.“ for
at overraske en intetanende Fjende, trækker man Følehornene 518
ikkc Latestteat O pklar Ingspatrouiller af hvilke nogle kun
skal rastslaa, at Fjenden ikke er der eller der. mens andre ikke helmer for
de har tam. Bag Patrouillerne kommer Efterretningsrytteriets,
støttet al særlige Kommandoer, og - en Dagsmarche eiter ton
bag det igen Hærens Hovedstyrke i een eller fere Kolonner (armé-
korps eller Divisioner), hver med sin Avantgarde. Luften tilhorer
verne, sont gor uvurderlig Gavn, hvor Rytterict ikke kan komme frem
- Rytteriel skal søge og melde Fjendens Hovedkolonner uden al lade g
*) Forsvar af Hindringer omtalt S. 74.