ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
79 ikke vil udsætte sig for et Nederlag, maa Hovedstyrken over et Sted eller paa Steder, der tillader Kolonnerne at hjælpe hinanden, og bare lor, at Broerne rives bort af Strøm og Isgang, synes udelukket. Hvor og hvorledes Overgangen end skal foregaa, jages Forsvarerens fremskudte Afdelinger og Spejdere først hjem, saa at man uset opklarer, hvad Modstand der kan ventes, og hvilke Vanskeligheder Broslagning m. m. frembyder, og samler Broemner og Fartøjer eller bringer Brotrain frem. Ikke sjælden maa ogsaa Egnens Ind- byggere fjærnes. Selve Broslagningen tager sjæ 1d€ n over nogle Timer, ofte langt mindre, men skal man lave Broer, bryde Kolonne- veje og udføre Jordarbejde ved Landfæsterne, fordi Bredderne er bløde eller stejle, bliver den samlede Tid lang*). Overgangsstedet maa dækkes i tilstrækkelig Bredde, Overgangene værnes imod Kamp- flyvere, Strøm (og Isgang), Fartøjer, Flydeminer og hvad andet Fjenden vil ødelægge dem med, og Artilleri maa staa rede til at kvæle dens Ild63). . . De Afdelinger, der gaar først over, aabner snarest muligt nye Overgange ved at falde deres Forsvarere i Ryggen64). De maa ikke styrte blindt imod Stillingerne, som skal sikre Overgangen; tililende fjendtlige Reserver kunde da naa Brostedet bagom dem. Selvom Overgangen lykkes, har man endnu et Dagværk for sig, saafremt Forsvarerne lindes samlede i Stilling. Er man saa luddig at finde dem spredte, gaar det hele af sig selv, hvis man slaar rask til; et dristigt Kapløb mod Overgange og Vejknuder i Fjendens Ryg faar ham maaske endog til at opgive flere Forsvarslinjer. Noget lignende gælder Kamp om andre udstrakte Hindringer med faa og smalle Overgange-). Lange 08 trange Veje gør Bjærgkæder vanskeligere at komme over end bloder. Sine Steder hindrer Sne i lange Tider al Færdsel. En Hær, som rykker frem, har Styrker ude til alle Sider for at opklare og skræmme, sikre og tilsløre. Jo færre Kræfter, der bruges hertil, des bedre, men Sparsommelighed kan overdrives, og man maa vogte sig for at skyde større Styrker saa langt ud, at Fjenden kaster sig over dem og slaar dem, før de kan undvige citer fas Fiel.“ for at overraske en intetanende Fjende, trækker man Følehornene 518 ikkc Latestteat O pklar Ingspatrouiller af hvilke nogle kun skal rastslaa, at Fjenden ikke er der eller der. mens andre ikke helmer for de har tam. Bag Patrouillerne kommer Efterretningsrytteriets, støttet al særlige Kommandoer, og - en Dagsmarche eiter ton bag det igen Hærens Hovedstyrke i een eller fere Kolonner (armé- korps eller Divisioner), hver med sin Avantgarde. Luften tilhorer verne, sont gor uvurderlig Gavn, hvor Rytterict ikke kan komme frem - Rytteriel skal søge og melde Fjendens Hovedkolonner uden al lade g *) Forsvar af Hindringer omtalt S. 74.