Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
oprive i ulige Kamp og hans Førselslinjer uden at svigte paa Valpladsen.
Hver Rytterdivision har sin Vej eller en Brigade paa hver. Hvor Ryttermas-
ser ikke kan tumle sig, nøjes man med svagt Rytteri og blandede Styrker,
mens Rytteriets Hovedkræfter samles (sendes ud) paa Højene (Tyskerne
syndede herimod i 1914, idet de havde 5 Rytterdivisioner forved venstreT løj,
hvor de kom i Klemme, 5 forved højre, hvor der var Brug for fler.Ogsaa
Franskmændenes Rytteri var for stærkt øst, for svagt vest paa ). De for-
reste Hærdele holdes i nogenlunde samme Højde, medmindre Omstændig-
hederne taler for at skyde én af Fløjene frem for at omfatte Fjenden eller
lade den hænge tilbage, saa at man kan svinge til Siden eller imodegaa Om-
fatning67). Stundum udskilles en fælles Avantgarde for flere Kolonner eller
endog en »Hæravantgarde«, hvis brede Ryg giver Hærføreren Helle
og Handlefrihed68). Overfor en haandfast og klarsynet Modstander, som har
sine Hovedkolonner paa Linje, gavner en Hæravantgarde o: en større Styrke
en Dagsmarche eller to forude, dog næppe, hvis den er veg, og er den dristig,
omfattes og oprives den maaske, før den faar Hjælp. — En Hæravantgarde
vanskeliggør ogsaa Førselstjenesten. - Rytteriet, der gaar springvis frem, og
de yderste Kolonner sikrer imod, at Fjenden griber udenom Fløjene, og alle
holder Forbindelse indbyrdes69). . L
Hovedkolonnernes Marchemaal bør i det mindste ligge tilstræ se-
lig ud fra hinanden til at give Hæren som Helhed U d v ik 1i n g s r um ).
Korps i 2. Linje, der ikke er paa Fløjene, marcherer bag Mellemrummene
i forreste, saa at de ikke træder Formændene i Slæbet, men truer Forsog
paa at omfatte dem. — Om det er rigtigt ikke at have alle Korps Side om
Side, afhænger dels af Landet, - Hindringer brød maaske snart Linien, -
dels af, hvor ønskeligt det er at kunne rokere eller kaste store Styrker gen-
nem Huller i Fjendens Linie. .
Hærens motortrukne tunge Artilleri, som kan tilbagelægge
3___4 almindelige Dagsmarcher paa én Dag, følger springvis, ligesaa Flyver-
svær mene, der bedre kan optage deres Dagværk langt bagude end flytte
Skurene hver eller hveranden Dag, Kampvogne og Nærkamp-
artilleri, som der først er Brug for, naar indledende Kampe har klaret
Stillingen og Afgørelsen stunder til. _
Bag Hæren og dens større Led følger et Slæb af Train og I ros,
som skal sætte den i Stand til at hjælpe sig selv i den nærmeste Fremtid 08
danne Bindeled mellem den og Oplandet eller Jærnvejene dertil. Efterre -
ningsrytteriets (Rytterdivisionernes) Train og Tros, som er forude, maa al-
drig spærre Hovedkolonnernes Vej Paa Flankemarcher er Rytteriet gærne
fremad til den truede Side, Train og Tros paa Kolonnernes modsatte Side.
Dersom flere Armékorps skal samme Vej, efterlades Train og Tros, for at
de kampføre kan komme frem70).
I Ly af Sikringsdelene færdes Kvartergørere og de, der skal holde Hæren
Landets Fylde og Arbejdskraft til Haande, og arbejder Telegraf-, Jærn-
*) Jfr. S. 85 f.