Krig
A Og B

81 bane- og lign. Kommandoer paa at jævne Hærens Veje og knytte Hærdelene sammen og til Førselsomraadet (Oplandet)'1). Saaledes gaar Hæren frem, idet den ser og føler sig for til alle Sider. Der er Liv og Travlhed overalt og levende Forbindelse udefra indad, indefra udad og til Siderne. Saa snart een Opgave er løst, frembyder den næste sig selv. Hvor noget mistænkeligt opdages, kaldes stærkere Kræfter til. De gaar paa, hvis de føler sig stærke, viger fra Stilling til Stilling, hvor Fjenden bryder frem med Overmagt, eller klæber ved liam, saa at lian ikke kan røre sig. Aarvaagne Øjne opdager stadig de Steder, der er vigtige af en eller anden Aarsag, og de O vergange og Snævringer, det gælder at sikre sig. Fjenden kommer for sent eller er kastet, før han ser sig for. Lykkes det ham engang imellem at ødelægge noget eller holde sig, er ogsaa det forudset og Udvej aaben eller Midler til at bøde Skaden ved Haanden, — og dog er der intetsteds flere Tropper, end der bør. Kommandoerne voxer og svinder, tilsyneladende af sig selv, i rette Øjeblik, de véd altid, hvor de skal hen, er borte, naar der ikke længere er Brug for dem, og gaar ikke unyttige Omveje. Steder bagude, som skal holdes længe, overdrages Lande- værn el. lign., saa at Hæren ikke svækkes uden Grund. Til O p ta g e s t i 1- linger og J æ r n v e j s a r b e j d er bruges helst civile Arbejdere. Sjælen i det liele er Hærføreren, hos hvem alle Traade løber sammen. Han driver de sløje frem, tæmmer de fremfuse og sørger for, at hver eneste Mand, fra Trainkusken til Generalen, er paa rette Sted, naar Afgørelsens Time slaar. Han nøjes ikke med at se fremad, men følger samtidigmed vaagent Øje, hvad der foregaar bagude72), og hans undergivne ved til en- hver Tid, hvor de finder ham, — en tarvelig Fører er aldrig til at finde, han har ingen Ro paa sig og glemmer at sige, hvor han flakker om. Tilbagegang sker tilsvarende. Vejene forude frigøres af et or rav. Især i Storkrig kræver Fremrykning gennem hærgede eller øde Egne et umaadeligt Slid med at bøde Jærnveje og Landeveje e er bryde Vej. Omvendt stiller allerede Tanken om Tilbagetog wren overfor store og vanskelige Opgaver: alt, hvad man ikke under Fjenden, skal bort, og udstyres Jærnvejsnettet bagude, som maaske hidtil er vanreste, ikke i Tide med Tvespor og Tværbaner, Vigespor, Blokpost eller mindre Mellemrum mellem Blokposter og rummelige Banegaarde me dertil hører, kan Hæren ikke faa Tilførsel nok eller kaste Reserver fra Sted til Sted . Here paa samme Krigsskueplads gaar, sete under (l som Korps indenfor en Hær. Kun Fløjhæren(e) kan sno sig. Hærene i Midten maa ligeud; deres Opgave bliver derfor at binde eller standse Fjenden, indtil Fløjhæren(e) griber ind"). 1 1870 vilde Notice saaledes binde Fransk- mændene østenfor Metz med I. og II. Hær, medens fattede deres højre Fløj. Hvor haardt end Hæren trænger Hole Kall: Krig. dertil, raader Hærføreren kun und- 6