Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
skal (Kampstilling være udset og) hver eneste Afdeling
vide, hvor den skal samle sig. De højere Førere giver dog kun
Befaling herom for de større Leds Vedkommende. Tilsyneladende er det i
Tilfælde af Overfald klogest at samle fremad imod Fjenden for at standse
ham snarest muligt; Hære, som overraskes i deres Kanton-
nement, skal dog samles bagud for at naa Samlingsstedet før
Fjenden, og det gælder nok saa meget Smaastyrker80), men udelukker
hverken, at Hærføreren handler dristigt, eller at nogle Hærdele maa slaas
til sidste Mand for at redde andre.
Da sammentrængte Styrker ikke kan leve af Landet, men maa have
Føde med eller henvises til Magasiner, er L ev emaa den og Førsels-
tjenestens Grundtræk givne med Kolonneomraaderne. Hvad de
kan yde, er dog værd at overveje, for at Rytteriet, som iler forud, og Før-
selslederne kan faa Befaling til at nytte det. En Hær, maaske endo g
enkelte Korps, maa helst have en Jærnvejellersej ar
Flod til H ovedførse1s1in je, et Ønske, der stundum afgør Valget
af Hærvejene og bliver brændende, naar Angreb paa en Fæstning kræver
Belejringsgods. — Jo længere Marchkolonnerne er, des omhyggeligere maa
de højeste Førere holde Vejene fri en Tid af Døgnet, forat Trainet kan naa
frem og tilbage uden at sinke (krydse) Aldelingerne ).
Allerede i den gunstige Aarstid og hvor Fjenden ikke rækker hen,
kræver flydende Marche farbar Vej, sikre Broer og
hurtig Tilknytning til Stedet, man kom fra eller skal til, og
Naboer, - hvor man har Aarstid, Vejrlig og Fjender imod sig, maa
Veje, der skal bruges stærkt, vogtes i hele deres Længde, Landeveje, Broei
og Jærnveje stadig vedligeholdes. :
Før Kamp og naar Hære hurtig skal flyttes, maa visse Veje holdes fri,
medmindre Folk faar udtrykkelig Tilladelse til at bruge dem, eller stilles
til visse Hærdeles udelukkende Raadighed. Især maa Automobilfærdslen
ordnes, da kun nogle Veje bærer alle (Artilleri-)Køretøjer. Andre Samvittig-
hedsspørgsmaal er: Kan alle Kræfter naa frem? — Skal Kolonnerne deles,
i Jafald hvorledes? - Hvor skal der bygges Broer, Kolonneveje, Telegraf-
net osv.? — Hvorledes sikres Føde, Benzin o. 1.; hvor skal det hentes, yge
og saarede afgives? - Hvilke Hærdele kan vi drage til i Løbet af saa 08
saa lang Frist eller falde tilbage paa? o
Alle disse Ting stiller Krav til Hærførerens og hans Hjælperes C n.
lanke og Duelighed“). De maa regne Dagsmarcherne ud baade forfra of
bagfra og folge Afdelingerne i Tankerne fra Dag til Dag for al vide, hvad
de byder dem, og gøre del umulige muligt8"). Al de ogsaa maa være Nænt
for at planlægge Jærnbane- og Automobilførsler, siger sig selv ). nsted
Saafr^tderikkeerFareforalv^^
formes Marchebefalingen som en Oversigt over Dagsmarchen ,
*) Om Trainets (Trossets) Forbindelse med Forsyningstogene, se .Førselstjeneste «.
**) Jfr. S. 69: Samling ad Jærnvej, og S. 67: glidend e pmarc