Krig
A Og B

86 et Vejlag83) — da det baade letter Forberedelserne og selve Marchen og giver Førselstjenestens Leder en Rettesnor. Vejlaget siger dog kun, hv o r Korps- eller Divisionskommandoerne skal overnatte, og hvor langt Avantgarderne eller selve Korpsenes (Divisionernes) Hovedstyrke skal naa Dag for Dag84), og paalægger Førerne at melde Afvigelser, livis det ikke er Skik og Brug85). Kun hvor en Underførers mindre heldige Beslutninger kunde faa onde Følger, griber Hærføreren ind i Enkeltheder og befaler, naar Afdelingerne skal bryde op, hvilke Veje de skal følge eller holde fri, hvornaar visse Steder skal naas, hvor tæt der skal sluttes op, og hvor T rain og Tros skal hen osv. Vejlaget gives kun til de liøjere kørere; Afdelingerne faar bare at vide, at de skal af Sted; Folk bliver tvære, hvis de kommer til at marchere længere, end der var sagt, og Fjenden kunde opsnappe Be- falingerne. Naar M a r c h eb efa1i n g en er fra Haanden, sætter de undergivnes Lydighed og gode Vilje Kronen paa Værket80). Trainets og Trossets højeste Førere faar daglig at vide, hvilke vaaben- føre Afdelinger der bruger Hovedvejene i den nærmeste Fremtid, saa at de kan lade deres Kolonner glide passende ind. Hvor Hære er højst et Par Dagsmarcher fra hin- anden, maa Føreren have fastere Tag i det hele og b e- fale fra Dag til Dag. Er Afstanden kun en Dagsmarche, saa at det maa komme til Kamp, hvis begge rykker frem, bør han gaa endnu videre og raade med Kamp for Øje o: korte og lirede Kolonnerne loi at tage haandfast paa Fjenden, — regne med hvad Vanskeligheder eller Fordele Egnen byder de enkelte Vaaben, og — sidst ikke mindst sikre sig Overgange og Bakker eller Udsigtspunkter, der be- hersker Vejene87). — »At raade med Kamp for Øje« er ikke det samme som at lægge Slagplaner; men Nutidens Vaaben gør det nødvendigt at gribe vidt ud, hvis man ikke vil standses og lide Tab til ingen Verdens Nytte og komme bagefter ved Udvikling til Kamp. Smaastyrker behøver ikke at udvikle sig i Forvejen — de kan overhovedet ikke spænde vidt, — større Styrker kan gøre det uden Fare , naar der er et fælles Maal forudse og Sammenhold mellem Førerne88). Indtegnes Kolonnerne Dag for Dag paa Kortet, ser man, at Hære fore- tager Frem- og Tilbagemarcher, Svingning, Vendinger og Afbrydning, Ind- svingning, (Bagom-)opmarche o. s. v. o: de samme Bevægelser som Smaa- styrker, og udfører dem paa lignende Maade; det hele er kun paa Grund af Hæres Størrelse mindre overskueligt og tager længere l id1, og Train og Tros maa hverken komme yderst mod Fjenden eller for langt bagud. Selv hvor Hærdele under Kamp trænger frem i første Linje, gaar det, som naar en Skyttesværm forstærkes: enten slutter de kæmpende sammen og gør Plads, eller ogsaa blander de nykomne sig uden videre med dem. Saa længe Marchen gaar i samme Retning, frembyder Ledelsen heller