Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917

privilegium« med Ret til at befordre Rejsende og beværte dem, og Ejeren havde ogsaa Kontrakt med Staten om Postbefordring. Slægten var da ogsaa efterhaanden bleven ret velhavende, men havde sædvanligvis en stor Børneflok. Dette var saaledes Tilfældet med Oldefaderen til de to Brødre Dahl, hvis Livsgærning her skal mindes. Han var født omkring 1720 og var gift to Gange; i sil første Ægteskab havde han flere Børn, men i sit andet kun én Søn, hvis Moder døde tidlig. Børnene af førstc Ægteskab kom nu til at spille en frem- trædende Rolle, og den yngste følte sig ofte tilsidesat og behandlet som et Skumpelskud. Bedre blev det ikke, da han kom i Lære i Sandefjord og en skønne Dag forlod sin Plads, fordi han blev haardt behandlet; ved Hjem- komsten vankede der Prygl, og den unge Mand, der nu — det var i Aaret 1790 — var bleven 17 Aar gammel, ønskede intet hellere end at komme bort fra disse pinagtige Forhold. En Dag, efter at han var bleven anbragt i en ny Lære og lige havde faaet et Livfuld Hug hjemme paa Gaarden, stod han nede ved Havnen og iagttog en dansk Orlogsmand, der netop lagde til Bryggen. Lidt efter saa han en høj statelig Mand i pragtfuld Uniform med trekantet Hat og Kaarde gaa i Land. Det var en Udsending fra Regeringen, der skulde paa officiel Visit hos Borgmesteren. Drengen var betaget af dette Syn og blev staaende for at be- tragte Orlogsmanden nærmere; snart efter ser han den Fremmede komme tilbage og blive modtaget af Skibets Chef med megen Høflighed; efter at have vekslet nogle Ord med Kaptajnen vendte den Fremmede sig mod de paa Bryggen forsamlede Tilskuere og spurgte, om der var nogen, der havde Lyst til at følge med til København og gaa i Tjeneste hos ham. Den 17-aarige Knøs følte disse Ord som henvendt til ham alene, han saa i dem Æventyret, Ud- sigten til den store skønne Verden i Modsætning til hans brydsomme Hverdags- kaar; med bankende Hjærte og blussende Kind nærmede Knøsen sig den fornemme Mand og tilbød sin Tjeneste. Han maa have gjort et godt Indtryk, for han blev straks antaget, og han var ikke længe om Rcjseforberedelserne, idet han gik ombord uden at tage Afsked med nogen, og fra dette Øjeblik sønderrev han alle Baand, der knyttede ham til Familien og Landet Den Fremmede, der ved denne tilfældige Omstændighed skulde faa saa stor Betydning for den unge norske Knøs, hed Dahl og tilhørte den Slægt, der stammede fra Godset Moesgaard ved Aarhus, hvilket som bekendt endnu er i samme Slægts Besiddelse. I nogle Aar tjente den unge Nordmand hos 10