Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917

denne højtstaaende Embedsmand, der satte megen Pris paa ham, og da han havde stor Lyst til at komme tilsøs, og havde sparet sig lidt Penge sammen, hjalp hans Herre ham til at faa Part i et Skib, der hørte hjemme i Nyborg, og nu forlod han I j enesten og antog Navnet Dahl i taknemlig Erindring om den Mand, der havde vist ham saa megen Interesse. Han gjorde nogle Rejser med sit Skib, men giftede sig faa Aar efter med en Skræderdatter fra Nyborg og overtog ikke længe efter Svigerfaderens Forretning. I nogle Aar gik For- retningen godt, og Skibet gav gode Indtægter, men under Syvaarskrigen kaprede Englænderne Skibet, og Dahl mistede dermed omtrent hele sin For- mue. Af denne Grund maatte han tage en af de yngre Sønner, William Fre- derik, ud af den lærde Skole i Nyborg og sætte ham i Lære hos en Maler og Karetmager i Nyborg, forat han hurtig kunde sørge for sig selv, medens en ældre Broder havde faaet en god Skolelærdom og senere blev Kæmner i Korsør. William Frederik, der var født i Aaret 1802, bosatte sig ogsaa i Korsør, hvor han fik en god Forretning og erhvervede sig en Gaard med tilhørende Jord, som han forstod at drive med Fordel. Først i 1855 giftede han sig med Sofie Marie Harreschou, en smuk, 17-aarig Pige, Datter af en anset Borger i Korsør. Dette Ægteskab velsignedes med 8 Sønner og 1 DaLtcr, og W. F. Dahl, der foruden sin Virksomhed som Malermester og Karetmager ofte paatog sig større kommunale Entreprenørarbejder, erhvervede sig en vis Velstand. Bør- nene fik en god Opdragelse af deres dygtige og myndige Moder, men de kendte ikke til nogen Art Luksus. Det var rigtige Friluftsbørn, hvis største (ilæde var at færdes ved Stranden og bade om Sommeren, og den Dahlske Drengeflok havde en herlig Barndomstid i Korsør, skønt deres Spilopper ofte indbragte dem rigelige Prygl af deres strænge og haandfaste Moder. En af de mindeværdigste Episoder, som den joviale W. F. Dahl ofte morede sig med at fortælle sine Børnebørn, var »Slaget ved Arkona«, ved hvilken Lejlighed Drengene foranstaltede Søslag i Gaarden og opbrændte en stor Brændestabel, dei skulde forestille Svantevit. Men just som Baalet blussede allerlystigst, viste den strænge Moder sig paa Valpladsen, »og« — som W. F. Dahl altid sluttede Anekdoten — »nu begyndte Slaget paany! — men denne Gang sejrede hver- ken Danskerne eller Jomsvikingerne — for det gjorde sgu Mutter!« En af Følgerne af denne Episode blev imidlertid, at de store Drenge maatte hjemmefia og blev sat i Skole hos en Lærer i Boeslunde udenfor 11