Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917
Forfatter: Carl Bratli
År: 1917
Forlag: Krohns Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 89
UDK: 061.5(489) Dah
DOI: 10.48563/dtu-0000022
Et Jubilæumsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Korsør. Her var der betydelig mindre Anledning til Leg og Spilopper end
hjemme, Kosten var ogsaa ringere end de var vante til, og kun engang
imellem, naar Vejr og Føre tillod det, kunde de gaa til Byen og tilbringe
Lørdag Aften og Søndag i Hjemmet.
Efterhaanden som Drengene blev konfirmerede, blev de sendte hjemmefra
i Lære. Den ældste, Peter, hvis Hu altid havde staaet til Søen, kom ud at sejle med
en Brig i oversøisk Fart og var borte et helt Aar; da Skibet paa Tilbagevejen var
kommen ind i Kattegat, blæste det pludselig op til Storm, og Peter blev sammen
med et Par andre Jungmænd kommanderet op i Rigningen for at beslaa Sejlene;
han gled imidlertid paa en af Ræerne, styrtede ned og kom aldrig mere tilsyne.
Blodspor paa Rælingen viste, at han havde knust Hovedet i Faldet.
De noget yngre Brødre Niels Smith og William Dahl blev satte i Køb-
mandslære, og det var først de yngste af Flokken, der efter Konfirmationen fik
Anledning til at læse videre, saa de senere kunde faa Ansættelse paa Kontorer.
W. F. Dahis Anseelse og Velstand voksede jævnt og støt ved Aarhundredets
Midte, og baade i Krigsaarene og i 1853, Koleraaaret, fik han Lejlighed til at
vise sin praktiske Sans og sit gode Hjærte som Deltager i de forskellige
Organisationsarbejder, Kommunen foranstaltede til Lindring af Nødstilstanden.
Det blev derfor betragtet som en velfortjent offentlig Paaskønnelse, da han
nogle Aar senere udnævntes til Kancelliraad.
I Aaret 1857 forlod imidlertid W. F. Dahl Korsør og flyttede til Hoved-
staden, hvor han begyndte en Forretning som Blikkenslager samt Vand- og
Gasmester paa Højbroplads.
Begyndelsen af Tredserne kendetegnedes for Hovedstadens Vedkommende
ved en Række store nye industrielle Anlæg. Byen havde naaet det dengang
anselige Indbyggertal af 164,000, Frederiksberg iberegnet, og dens Brand-,
Vand-, Gas- og Kloakvæsen begyndte just i disse Aar at antage de rationelle
Former, der senere skulde udvikles til saa stor Fuldkommenhed. Allerede
i 1860 oprettedes saalcdes 6 faste Brandstationer, indbyrdes telegrafisk for-
bundne, og i 1864 anskaffer Byen sin første Dampsprøjte. 1859 var Køben-
havns Vandværk traadt i Virksomhed, og i de følgende Aar begyndte Kloak-
anlæggene at tage Fart. I December 1858 begyndte Vestre Gasværk Driften
med 1800 Lygter til Afløsning af de 1600 Tranlygter, der hidtil havde besørget
den offentlige Belysning i Byen, og i de følgende Aar vinder Gassen mere og
mere Indpas som Belysning og til Kogebrug hos Private.