Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

98 Ei Lærdomssky dem fra Skolen drog, De Riigdom kun agtede føie ! Hvad Verden skyldte til Pen og til Bog, Det stod dem klarligt for Øie: At Borgersysler tit Aanden bortjog, Det havde de agtet heelt nøie. Men Lærdom holdt sig fra Livet saa langt, Og Livet fra høiere Viden; Saa Hverdagslivet blev fattigt og trangt, Og Værkmandens Virkekreds liden. Mod Livet stod Lærdom fjendtligt og vrangt; Nye Retninger fordrede Tiden. Nu blev der grandsket ved Dag og ved Nat, Af Prøver man Lærdom sig hented; Snart fik man Papir saa stærkt og saa glat, At ikke det veg Pergamentet. Velin blev siden til Navn for det sat, Da Pragtværker paa det man prented. Dog ikke Tiden dem ene hensvandt Med Idræt for Føde og Klæder, I Kundskabssøgen bestandig de fandt De bedste, de høieste Glæder. Og her en hemmelig Kilde dem randt Til evig uvisnelig Hæder.