Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

SPROGFORÆDLING Regler for Orddannelse og didhørende Bemærkninger. (Sammenstillingen tilfældig.) At Ordene ikke maae stride mod Sprogets Natur, være .korte og saa vidt muligt ikke være vanskelige at udtale, for- staaer sig. Mange begaae den store Feil at fordre at Ordet skal udtale Sagen, og dadle det, naar det ikke har denne formeente Dyd. Vilde de behandle de gamle Ord paa samme Maade, skulde de snart see, hvor stridende mod Sprogets Natur deres Fordring er. Ordene ere nærmest for Indbildningskraften og maa kun ikke være mod Forstanden. Selv den Omstændighed, at et Ord kan tages i en anden Betydning end i den foreslagne, er ikke afgjørende imod det, men maa bedømmes med Hensyn paa alle Forholdene. Ordentligviis skulle Ordene kun antyde, ikke stræbe at ud- trykke hele Tankeindholdet (ikke være Definitioner). Man maa vogte sig for den hos os saa gængse Feil, at over- sætte Kunstordene af fremmede Sprog, f. Ex. eiendommelig Vægt for Vægtfylde. Man maa, saa meget skee kan, undgaa at betegne det Enkelte med Ord, som afledes fra det Sammensatte, f. Ex. Vandstof, Surstof, Salpeterstof til at betegne visse Bestanddele af Vandet, Syrerne, Salpeteret. Det sidste Ord er dobelt feilagtigt. Ordet Salpetersyre for Qvælstofsyre har allerede den paaankede Feil, Ordet Salpeterstof var egentlig meent Salpetersyre-Stof. Mange fremmede Ord skulle slet ikke oversættes f. Ex. baro- metrisk Tilstand, der ikke er andet end Lufttryk. 7*