Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

100 Ord, som let kunne forvexles med andre, bør undgaaes, f. Ex. Skilningslære, som saa let i Udtalen bliver til det latter- lige Skillingslære, Dyrlærer for Zoolog, da man ved Dyrlærer snarere forstaaer En, som oplærer Dyr. Mænd, som nogenlunde udelukkende opoffre sig til en vis Videnskab, ringeagte ofte Bestræbelserne for at forædle Moders- maalets til deres Fag henhørende Kunstsprog. Mange af dem mene, at det vilde være Tidsspilde for dem at anvende Tiden derpaa. De kunne heri have Ret: for dem kan det være Tids- spilde, forsaavidt de ikke passer til den Tankeretning, de have valgt, maaskee endog ikke passer til deres Evners Særegenhed; men derfor er det dog vigtigt for Folkets og Sprogets Dan- nelse. Vi ville ikke dadle dem, som ifølge deres Aandsretning holde sig fra dette Værk, naar de virke hæderligt i andre Ret- ninger; men dersom de lade haant derom, ere vi berettigede til at sige dem, at deres Ringeagt beviser en Mangel hos dem selv. De fremmede Ord give det betegnede selv noget Fremmed for Indbildningskraften, et Skin af at være mere betydningsfuldt, end man ellers skulde have tænkt. Man søger noget Dybere deri, ligesom dette skeer i Begyndelsen, naar Noget meddeles os under mange Forberedelser. Naar man taler til en Ulærd om Temperatur, søger han noget mere deri, end naar man taler om Varmhed: taler man om Pression, troer han, at det betyder noget Mere end Tryk: taler man om Objekt, tænker han, at det betyder noget Mere end Gjenstand. Jo nærmere man kan bringe Videnskabens Sprog til at ud- trykke Tingene ligesom med eet Slag baade for Tanke og Ind- bildningskraft, desto mere gjøre vi det til et Led i den alminde- lige Dannelse og til Folkets Eiendom; det er med andre Ord : man formerer dets aandelige Rigdom, hvilken allerede i og for sig selv er mere værd end den legemlige; men iøvrigt er det vist, at Udbredelsen af denne aandelige Rigdom vækker Folket til at virke mere og giver det større Hjælpemidler til at forøge Landets Velstand. Sysselsættelsen med fremmede Sprog gaaer hos os ofte saa vidt, at man tænker i mange Sprog paa eengang og derfor be-