ForsideBøgerHans Christian Ørsted : E…ens Og Kemiens Historie

Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

Forfatter: Laurits Lauritsen

År: 1909

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 134

UDK: 92 Ørs

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
101 lemrer Sproget baade med fremmede Vendinger og frem- mede Ord. Jo mere man opbygger Kunstord, det ene oven paa det an- det, desto kortere kan man jo tale; men desto lettere kan man ogsaa danne en Labyrinth, hvori Mange løbe vild. I alle Tiil- fælde gjør man Sandheden mindre let overskuelig og derved mindre let tilgængelig. Jo mere letoverskuelig en Sag er, desto mere sikkrede ere vi mod at tænke feil derover. I saadanne Fag, hvori vor Kundskab er mindst sikker, kan man af Kunstord danne et Slot af Sæbebobler, som seer saare pragtfuldt ud og skuffer de Ukyndige. Det er aldeles ikke nødvendigt, at vi skulle give enhver Vending, som findes i fremmede Sprog, ganske i vort eget; intet fremmed Sprog formaaer heller at gjengive alle vore Ord og Vendinger. Lader os tænke paa Dansk, ikke paa Tydsk eller Fransk eller Latin, og vi ville sikkert finde danske Udtryk for vore virkelige Tanker. Kunde Skintankerne døe i Fødselen, var det godt. Man giør ligeledes den sande Sprogudvikling stort Afbræk, naar man fordrer, at vi skulle gjengive ethvert fremmed Udtryk og det endog med alle de Afskygninger, saaledes som man træf- fer dem i et fremmed Sprog; dette er ikke blot umuligt for vort Sprog, men ogsaa for ethvert andet. Kan man opregne mange fremmede Udtryk, som ikke have tilsvarende i vort Sprog, kunne vi ogsaa finde mange danske, til hvilke man i de fleste an- dre Sprog ikke finder noget Tilsvarende. Det er Tanker, An- skuelser, Følelser, man skal udtrykke; men kan man ikke bruge samme Udtryksformer, maa man finde andre. Man gjør vel deri, at man ofte fordyber sig i de Værker, som fremmed Aand og Kunst have frembragt, man bør for at nyde dem og høste Gavn af dem hengive sig til dem, tænke med dem; men under al denne Stræben gjælder det: glem dit Selv, men tab det ikke. Naar man i Aanden har reist udenlands, maa man vende til- bage og rask leve sig ind paany i Modersmaalet. Man skal med- dele Landsmænd, hvad man har lært af de Fremmede, hvad man har tænkt i deres Aand og Sprog og maaskee hos sig selv har udtalt i fremmed Maal; men man maa først tilgavns overføre det i Modersmaalet. Det, man siger sine Landsmænd,