Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
lemrer Sproget baade med fremmede Vendinger og frem-
mede Ord.
Jo mere man opbygger Kunstord, det ene oven paa det an-
det, desto kortere kan man jo tale; men desto lettere kan man
ogsaa danne en Labyrinth, hvori Mange løbe vild. I alle Tiil-
fælde gjør man Sandheden mindre let overskuelig og derved
mindre let tilgængelig. Jo mere letoverskuelig en Sag er, desto
mere sikkrede ere vi mod at tænke feil derover. I saadanne Fag,
hvori vor Kundskab er mindst sikker, kan man af Kunstord
danne et Slot af Sæbebobler, som seer saare pragtfuldt ud og
skuffer de Ukyndige.
Det er aldeles ikke nødvendigt, at vi skulle give enhver
Vending, som findes i fremmede Sprog, ganske i vort eget; intet
fremmed Sprog formaaer heller at gjengive alle vore Ord og
Vendinger. Lader os tænke paa Dansk, ikke paa Tydsk eller
Fransk eller Latin, og vi ville sikkert finde danske Udtryk for
vore virkelige Tanker. Kunde Skintankerne døe i Fødselen, var
det godt.
Man giør ligeledes den sande Sprogudvikling stort Afbræk,
naar man fordrer, at vi skulle gjengive ethvert fremmed Udtryk
og det endog med alle de Afskygninger, saaledes som man træf-
fer dem i et fremmed Sprog; dette er ikke blot umuligt for vort
Sprog, men ogsaa for ethvert andet. Kan man opregne mange
fremmede Udtryk, som ikke have tilsvarende i vort Sprog,
kunne vi ogsaa finde mange danske, til hvilke man i de fleste an-
dre Sprog ikke finder noget Tilsvarende. Det er Tanker, An-
skuelser, Følelser, man skal udtrykke; men kan man ikke bruge
samme Udtryksformer, maa man finde andre. Man gjør vel
deri, at man ofte fordyber sig i de Værker, som fremmed Aand
og Kunst have frembragt, man bør for at nyde dem og høste
Gavn af dem hengive sig til dem, tænke med dem; men under
al denne Stræben gjælder det: glem dit Selv, men tab det ikke.
Naar man i Aanden har reist udenlands, maa man vende til-
bage og rask leve sig ind paany i Modersmaalet. Man skal med-
dele Landsmænd, hvad man har lært af de Fremmede, hvad
man har tænkt i deres Aand og Sprog og maaskee hos sig
selv har udtalt i fremmed Maal; men man maa først tilgavns
overføre det i Modersmaalet. Det, man siger sine Landsmænd,