Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

102 maa være saaledes sagt, som om det fra først af var tænkt i Modersmaalet. Dette vil ingenlunde hindre en Forfatter i at berige sit Sprog ved Hjælp af de fremmede; men han maa mage det saa, at det Fremmede forvandles til Kjød af vort Kjød og Blod af vort Blod; den danske Mand maa fordanske det Fremmede han vil byde sit Folk, og i samme Aand maa Enhver handle, som vil berige sit Sprog. Uagtet saavel Danske som Svenske, i Forhold til det ringe Antal, som dyrke hvert af dem, er beundringsværdigt rigt og ud- dannet, ville dog vi Nordboer komme til at staae tilbage for de kraftigst fremskridende andre Folk, dersom vi forsømme at virke sammen og i Forening at uddanne vore Sprog; men virke vi med sand Overeensstemmelse, ville vi være istand til at ud- gjøre en Stormagt i Sprogverdenen. De Nordmænd, som ret udtrykkeligt lægge Vind paa at gjøre deres Sprog saa forskjel- ligt fra vort som muligt, handle i en for deres Folk skadelig Aand. Det Danske er ogsaa Norsk. Norske Mænd have kraf- tigt medvirket til dets Uddannelse. Kan en Nordmand, blot for en forfængelig Navneværdies Skyld, alvorligt ville, at hans Sprog skal rive sig ud af denne historiske Sammenhæng? Na- turligviis kan det ikke falde nogen Fornuftig ind at raade Nord- manden til ikke at øse af den Guldgrube, som Almuesproget i hans Land frembyder - saa gjøre vi Alle — men lader os gjøre det i broderlig Forening, saaledes at vi kunne staae kraftige i rig Dannelse for os selv og hæderligt stærke ligeoverfor Frem- mede ! Uagtet det er vigtigt at rense Sproget for ufornødne frem- mede Ord, bør man ikke ængste sig paa Sprogærens Vegne, ved at beholde mange fremmede Ord. Herfor er intet Sprog frit. Alle dannede Sprog ere Frembringelser af de forskjellige dannede Nationers Samvirkning. Hver for sig finder heldige Udtryk for Ting og Tanker, som især fremtræde for dem. Hvad den ene Nation siger nyt og træffende, hører den anden, griber og bruger det, og tager tit det fremmede Ord med den frem- mede Tanke. Hvor vidtudbredt i Europas forskjellige Sprog ere ikke Ordene Natur, Nation, Poesi, Litteratur, Armee, Capi- tain, Astronomi, Physik, Medicin, Zenit, Nadir, Pol, Product, Mathematik o. s. v.! Af Ærgjærrighed skulle vi neppe ude-