Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

128 er det paa den anden, at vor Viden deels er trængt, deels er i Begreb med videre at trænge ind i Grunden til Skjønheds- følelsen. Men det er ikke alene ved at fremstille det Aandelige i Legemverdenen, at Naturvidenskaben tjener til vort indvortes Væsens Udvikling. Den oplyser os tillige meget i Menneske- slægtens Begivenheder, som vi ellers ikke tilfulde vilde forstaae. Uagtet Menneskets Aand er fri, saa udvikles dog de Organer, hvorved den træder i Vexelvirkning med Verden, i og med Naturen. Baade den Skueplads, han betræder, og den Tid, hvori han optræder, virker paa ham. Jordklodens Skikkelse, saavel i det Hele, som i dens enkelte Dele, er Gjenstand for Naturbeskrivelsen og forstaaes ved Naturlæren. Hvilket Klima, ethvert Land maa have, hvilke Frembringelser, det maa yde, hvorledes det maa virke paa sine Beboere, lette Udviklingen af visse blandt deres Evner og lægge Hindringer i Veien for Udviklingen af andre; hvilke Lande, der komme i en let Sam- færsel med de øvrige, og hvilke, der derimod længe blive lige- som afsluttede; i hvilke Retninger og paa hvilke Veie Samfærse- len paa Land og Hav naturligst maatte skee; hvilke Steder, der maatte blive Handelens Støttepunkter; hvilke Retninger, Folke- vandringerne maatte tage, ere Spørgsmaal, som Naturviden- skaben længe har bidraget og hver Dag bidrager mere til at opløse. Menneskesamfundet kunde ikke udvikle sig uden i Sel- skab med Stjernekundskaben, som gav Tidsordenen og med den Forudbestemmelsen af Festdage, af borgerlige Sammenkomster, af Agerdyrkningsforretninger. Astronomi var en Grundbestand- deel af Menneskets første Viisdom, og dens ældste Rester, f. Ex. Ugedagenes og Planeternes Navne, pege hen til indbyrdes Med- delelser mellem Folkeslag, hvis gjensidige Berøring synes ældre end Historien. Metallerne vare maaskee først ikkun et glim- rende Legetøi, men gave siden Menneskene de mangfoldigste Redskaber og blev Tegnene for al legemlig Værdi. Kunsten at udsmelte Metallerne er lige inderligt sammenknyttet med Menne- skeslægtens Udvikling som med Videnskaben. Ethvert nyt Fremskridt i Videnskaben har forberedet nye Forandringer paa Verdens store Skueplads. Maskinerne i Krigen, Midlerne til at finde Veien til Søes, Kunstfliden, hvorved senere Nationerne