Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

130 Skulde ikke Antagelsen af det Copernikanske System, der sætter vor Klode paa lige Trin med de andre Planeter, der helbreder Mennesket for den Indbildning, at Stjernerne ere hans Skjæb- nes Herolder, og som overalt udvider hans Blik, medens det nedkuer hans Hovmod, have været mere følgerig for Menneske- hedens Tilstand end mangen vidtberømt politisk Omvæltning? Den uberegnelige Indflydelse, Naturvidenskaben har til at berige Nationer og enkelte Mennesker, forbigaae vi naturligviis her, hvor der handles om Dannelse, og ei om Magt eller Rigdom; men derimod kunne vi ikke undlade at pege hen paa den dannende Indflydelse, den formaaer at udøve endog over dem, der maa anvende deres meste Liv i Sysler, der sædvan- ligen mere fordre Legemets end Aandens Anstrengelse. Naar disse Sysler, saaledes som Agerdyrkningen og mangfoldige af de Forretninger, hvorved Naturfrembringelserne forberedes til Brug, bestaae i noget Mere end en eensformig Gjentagelse af samme Handling, saa vil Kundskaben om Grundene til det, man foretager, frembyde Sjælen en rig Næring og hos Mennesker af gode Anlæg forvandle det, som ellers blot var et legemligt Arbeide, til en Fornuftanvendelse. Saaledes vedligeholdes da uophørligen det aandelige Liv og forstærkes ideligen, snart ved nye Tanker, snart ved gjensidige Meddelelser mellem dem, der tænke over samme eller beslægtede Gjenstande. Men endnu have vi ikke berørt en vigtig Indflydelse, som et fortroligt Bekjendtskab med Naturvidenskaben formaaer at udøve paa alle tænkende Mennesker. I de Videnskaber, som fordre den dybeste Tænkning, og som i sig selv ere en ædel Aands Anstrengelse de værdigste, føle vi som oftest en Tvivl angaaende Sikkerheden af vore Resultater og føle den maaskee desto stærkere, jo redeligere vi ere mod os selv. I ethvert Til- fælde maae vi bygge den Sikkerhed, som her synes at opnaaes, paa Aandens Kraft alene. Dette Forhold frembringer hos den Ene Vaklen, hos den Anden Trods og atter hos den Tredie Foragt mod dem, der ikke see det, han seer. Disse Grandsk- ninger føre os ofte paa Naturlove, som vor Videnskab tillader os at bringe paa Erfaringens Prøvesteen. Den Sikkerhed, vi saaledes opnaae ved at belæres af Naturen selv, beroliger Sjæ- len; de uforkastelige Tilretteviisninger, selv den Skarpsindigste