Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

36 Hypokondri var gaaet i Arv i Zeises Slægt. Moderen, men særlig Bedstefaderen havde lidt i høj Grad af Sygdommen, og hos Zeise havde den sikkert sin Del af Skylden for hans Mangel paa Sindsligevægt i Ungdomsaarene og hans Had og Modbyde- lighed for al Tvang. Han hørte til de Naturer, der føler Skolens Ordensregle- menter som en modbydelig Spændetrøje. Enhver Lærer kender disse Naturer; der er næsten altid een af dem i en nogenlunde stor Klasse. De er tidt godt begavet med udpræget Interesse for enkelte Fag, men de har som oftest en lige saa stor Modbydelighed for andre Fag. — Har de Udsigt til at faa „Ug“ i de matematiske Fag, har de som Regel ogsaa Ud- sigt til at faa „Mdl“ i et andet. Resultatet bliver som oftest, at de maa tages ud af Skolen. Hos Ørsted kom Zeise i gode Hænder. Zeise hørte Forelæsninger over Kemi, og Ørsted talte med ham om Forelæsningerne. Han fandt Glæde i det tvangfri Arbejde; han som aldrig før havde følt sig glad og tilfreds, arbejdede nu med en Lyst og Energi, han ikke før havde kendt. Det gaar mere og mere op for ham, at han maa have Stu- dentereksamen, hvis han skal bringe det til noget, og en Dag taler han med Ørsted derom. Ørsted anerkender hans Beslutning. — Zeise bliver Student. — I halvtredie Aar arbejder han ihærdig, til han naar Maalet. Zeise er bragt over det døde Punkt, og nu gaar det hurtig fremad. Han tager Filosofikum, farmacevtisk Eksamen, bliver Ma- gister og Doktor. Om Ørsteds og Zeises Forhold til hinanden i disse Aar siger Ørsted: „Min Utilbøjelighed til at skolemestre og hans til at lade sig skolemestre stemmede godt med hinanden; saaledes for- beredede han sig da til at blive en selvstændig Videnskabs- dyrker.“ 1818 er Zeise i Udlandet. Han har efterladt en Dagbog fra denne Rejse, der varede til 1819. Et Udtog af Dagbogen er meddelt i: „Videnskabernes Selskabs Oversigter“ for 1903 af Professor S. M. Jørgensen un-