Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie
Forfatter: Laurits Lauritsen
År: 1909
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 134
UDK: 92 Ørs
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Paris, lykkedes det en fransk Kemiker, Deville, at faa lavet nogle
Genstande af det ny Metal til Udstillingen.
Det var dyrt. — Et kg. Aluminium kostede da et Par Tu-
sinde Kroner, men Kejser Napoleon havde faaet Interesse for
Sagen, og hvad kan der ikke laves med Kejserens Pengekasse i
Ryggen.
En Rangle til Napoleons Søn skal være den første Genstand,
der blev lavet af Aluminium.
Endelig efter 1823 faar Ørsted Held til at realisere Planer,
som havde gæret hos ham i mange Aar.
Ørsteds Ungdomstanke om Oprettelse af en polyteknisk
Læreanstalt i København har aldrig været opgivet, men han har
maattet vente.
Nu nærmer Tiden sig, da han skal se sine Ungdomsønsker
opfyldt.
Det Oplysningsarbejde, der gennem en saadan Anstalt skulde
gøres, og de Opgaver, den efter Ørsteds Meninger skulde tage
op, blev imidlertid paabegyndt 1824 paa en anden Maade gen-
nem „Selskabet for Naturlærens Udbredelse“, der tillige og væ-
sentlig havde den almindelige Folkeoplysning om Naturen til
Maal.
Kundskaber om Naturen og dens Love skulde være Alle-
mands Ejendom.
De Resultater, som Naturforskerne kom til, skulde i en
folkelig Form og i et for jævne Mennesker forstaaeligt Sprog
gøres tilgængelige for Lægmanden.
Haandens Arbejdere, Haandværkeren og Landmanden,
skulde opdrages til at se paa Naturen med Forstaaelse, dels gen-
nem Foredrag, dels gennem populære Skrifter.
Det havde ikke manglet paa Forsøg i den Retning i det 18.
og 19. Aarhundrede.
En dansk Botaniker, Carl Gottlob Rafn, udgav 1796 første
Del af et stort anlagt Værk: „Danmarks og Holstens Flora , der
skulde være et Hjælpemiddel for Bonden til at skaffe sig Op-
lysning om de Planter, han daglig havde for Øje.
Rafns Flora var ikke blot et Hjælpemiddel til at bestemme
Plantens Navn, men den gav ogsaa udførlige Oplysninger om
Planten, f. Eks. deres Anvendelse.