Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

64 Desuden findes i Bogen en ret udførlig Plantefysiologi med det til Forstaaelsen af denne nødvendige Fysik og Kemi. I Indledningen skriver Rafn : „Elsk Naturen! søg omhyggeligen at udforske og kende dens Kræfter! vær utrættelig i at anvende den paa den nyttigste Maade for Selskabet! Det er det væsentlige og store Bud for den arbejdende Klasse i Staten, for alle dens hæderlige Borgere. Hvor Oplysning, hvor rigtig Kundskab om Naturen gik Haand i Haand med ufortrøden Flid, der omdannedes sandige Ørkener til paradisiske Haver, der hævedes ufrugtbare Sumpe til rige, frugtbare Agre der forandredes sure Moser til blomstrige, smi- lende Enge, der maatte selv Klippen blive et nærende Opholds- sted for dens flittige Beboer. Er de endog sjeldne, disse usvige- lige Mindesmærker, om hvad Mennesket kan udrette, vi skue dem dog stundom; de tale tydeligen til dem, som ville høre. Ingen Time er mindre tabt, faa bedre anvendt, end de, hvori Naturen var Genstand for vor Beskæftigelse. Uden denne Vej- ledning skal Engen vel yde os Blomst og Ageren Sæd, men ikke kan vi aflokke den alle de Fold, den kan give, ikke vide at for- jage den ringere, hvor den bedre Sædart kunde have bragt langt større Fordel. Med veldædig Haand udspredte Almagten over Jorden de mange Tusinde Arter af Vækster, som hvert Klima kunde modtage, men kende vi dem ikke, vide vi ikke, hvorledes de kan gavne os, til hvilken Nytte blev de os da givne. Euro- pas herligste Mænd har anvendt deres Talenter paa at lette Ad- gangen til denne Kundskab, hvortil Trangen synes at vorde føle- ligere, ligesom Oplysning i det hele stiger. Dog synes den i de fremfarne Dage kun at være bleven faa enkelte til Del, fordi Vej- ledningen hertil næsten hos alle Europas Nationer var indhyllet i et Sprog, som ikke var enhvers, ikke Menigmands Sprog, ret lige som Naturen ikke talede det samme fattelige Tungemaal til alle Mennesker. Jeg vover at tolke en Del af Naturen i Moders- maalet. Sandelig det er meget vovet, og det er kun Nytten, jeg haaber at kunne stifte, der formaar at sejre over min Frygt.“ Det er i Sandhed en begejstret Indledning til et stort viden- skabeligt Værk for Menigmand. Saadan et Værk kunde udkomme paa Overgangen mellem det 18. og 19. Aarhundrede.