Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

65 Anden Del af Værket udkom 1800. — Mere kom ikke. Kan være, det har sin Grund i Rafns store Optagethed og hans tidlige Død. — Han døde 1808, kun 39 Aar gammel. Men det kan og- saa være, at den unge, dygtige og begejstrede Naturforsker saa for lyst paa Fremtidens Oplysningsarbejde. Værket er sikkert bleven en Skuffelse. Det har næppe vundet Udbredelse i det brede Lag af Befolkningen. Selv troede Rafn paa, at Værket vilde gøre Nytte blandt Landboerne. — „Man vil maaske indvende mod Fysiologien,“ skriver han i Forordet, „at den ikke er populær nok til at för- staas af Landmænd, som den især skulde nytte. — „Det kan være, det er rigtigt, men,“ siger han: „Bonden, uoplyst, som han nu almindelig er, uden anden Kundskab end den, han har kunnet arve efter uoplyste Fædre, vil ligesaa lidt kunne læse min som nogen anden Bog med Nytte. Men der gives heldigvis Jor dyrkere, som en heldigere Opdragelse gav Lejlighed til at blive bekendt med Naturen og at tænke over Genstandene, som om- giver dem; jeg skal være glad, hvis den læses af disse, jeg tror, at de vil kunne forstaa den. Naar Skoleembederne paa Landet beklædes af oplyste Lærere, naar Agerdyrkningsseminariet faar begyndt at virke, vil enhver saadan Indvending falde bort af sig selv.“ — Det er hundrede Aar siden, at en dansk Naturforsker saa saa forhaabningsfuldt paa Naturkundskabsmeddelelsen i Skolen. Først nu, over hundrede Aar efter, har Naturfagene begyndt at vinde Indgang i Landsbyskolen. Rousseaus Ideer fra Midten af det 18. Aarhundrede om Bar- nets Opdragelse til en lille Naturforsker ved Beskæftigelse med Naturen uden Læsning af Bog — „Bøger gør pjattet blev kun et interessant Tankeeksperiment af en genial, fantasifuld Pædagog. Selv i Købstadskolen har Naturfagene i vore Dage ført en kummerlig Tilværelse i den elementære Undervisning. Først nu, halvandet hundrede Aar efter Rousseaus Fremtræ en, synes det endelig at være gaaet op for Skolens Mænd, at Na- turfagene netop er Fag, der egner sig for Børnesko en, ot e bliver lagt rigtig an. _ Ogsaa Ørsted haabede, at den Tid snart skulde komme, „da enhver oplyst Landmand kan glæde sig ved at kende Frøets ind- Lauritsen: Hans Christian Ørsted.