Hans Christian Ørsted
Et Blad Af Fysikens Og Kemiens Historie

VIII. ØRSTEDS SIDSTE AAR T Aaret 1846 samledes Naturforskerne til et stort Møde i 1 Southampton. Ørsteds sidste store Udenlandsrejse gjaldt dette Møde, men desuden besøgte han Frankrig og Tyskland. Paa Rejsen var han ledsaget af Professor Forchhammer og sin yngste Datter, Mathilde Ørsted. Denne sidste Rejse var, siger Professor Forchhammer, „et sandt Triumftog for Ørsted, der især i England blev optaget at de første i Videnskaben og Staten med en Udmærkelse, som sjælden er bleven en Udlænding og endnu sjældnere en Viden- skabsmand tildel“. ..: Verdens største Statsmænd og Videnskabsmænd bevidnede ham deres Beundring og Agtelse, og ved Mødet udtalte den be- rømte engelske Astronom Johan Herschel sig bl. a.saaledes om Ørsted: „I Videnskaben er kun een Retning, som Magnetnaalen kan tage, naar den peger mod Evropas Fastland, og det er mod min højt skattede Ven, Professor Ørsted.“ — Hvis han med et Billede skulde betegne Ørsteds Fortrin med Hensyn til Viden- skaben, saa vilde han betragte ham „som en befrugtende fra Himlen nedstegen Regn, der fremkalder en rig Høst, som for- lyster vort Syn og tilfredsstiller vort Indre“. Ørsted havde opnaaet en Verdensberømmelse som faa. Af en stor Mængde lærde Selskaber i og uden for Europa var han Medlem. Her hjemme var han efterhaanden bleven ud- nævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand Etatsraad Kommandør af Dannebrog, Konferentsraad og Storkors Dannebrog.