Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
givet Anlæget af Nordvestbanen (see S. 105), og da Svaret herpaa var
noget undvigende, da Ansøgerne meddeelte, at der nu var truffet Aftale
med udenlandske Capitalister om Tilvejebringelse af Pengene, og da de
efter Ministeriets Forlangende havde deponeret 20,000 Kr. og paabegyndt
Terrainundersøgelserne, saa gav Ministeriet den 25de Marts 1871 Til-
sagn om Concession, naar der som Sikkerhed var deponeret 300,000 Kr.
og de i Loven fastsatte Betingelser (bl. a. Forelæggelse af endelige
Planer og Overslag) vare opfyldte, men at dette Tilsagn kun vilde være
gjældende indtil 1ste Oktbr. 1871.
I Maj Maaned indsendte Ansøgerne de foreløbige Planer, og med-
deelte derpaa, at da den eventuelle Entrepreneur for Arbejdet havde
truffet Forberedelser til at begynde dette, maatte den endelige Afgjørelse
snart træffes, men da Ministeriet fastholdt, at det maatte have ikke alene
Detailplaner (som indsendtes i Juli Maaned), men ogsaa den fastsatte
Sum indbetalt som Sikkorhed, saa standseds Forliandlingorns, c den
af Ministeriet fastsatte Termin, 1ste Octbr. 1871, forløb uden at der
skeete videre til Sagens Afgjørelse.
Allerede i Marts Maaned 1871 havde Ministeriet meddeelt det sjæl-
landske Selskab, at der var Ldsigt til at Concession vilde blive givet
til Anlæg af en Bane til Frederikssund, Holbæk og Kallundborg, og Be-
styrelsen tog deraf Anledning til at udtale for Ministeriet, at ifølge Lo-
vene af 1861 maatte Selskabet antages at have »Eneret og udelukkende
Ret« til at anlægge og drive Baner imellem de i denne Lov nævnte Punk-
ter og at Ministeriet var uberettiget til at give Concession paa Ba-
ner, der berørte de samme Punkter (Charlottenlund og Lyngby) og altsaa
vare farlige Concurrenter for Selskabets Baner. Men Udsigten til at An-
læget af Nordvestbanen kunde overdrages Andre, bidrog til at Selskabet
aabnede Forhandlinger derom, der førte til Concessionen af 2den Octbr. 1871.
Som allerede omtalt (see S. 106) opfordrede Ministeriet ved Med-
delelse af Concessionen af 2/io 71 det sjællandske Selskab til at tage
under Overvejelse, hvorledes en Jernbaneforbindelse til Frederikssund
lettest vilde kunne bringes tilveje, og til Gjengjæld for den af Selskabet
ønskede Retning af Nordvestbanen forlangte Ministeriet endog et bestemt
Løfte om Anlæg af Frederikssunds-Banen; herpaa vilde Bestyrelsen dog
ikke gaa ind, men tilbød kun at lade anstille Undersøgelser om en saa-
dan Bane paa Selskabets Bekostning.
Disse Undersøgelser bleve derefter foretagne og der viste sig at
være to brugelige Linier, nemlig Hillerød (Frederiksborg)—Frederikssund,
der kunde være heldig, fordi Hillerød er Sæde for Egnens Overøvrighed,
— og Lillerød—Frederikssund, der gjør Vejen til Kbhvn. c. 1 Miil
kortere, gaaer gjennem et heldigere Terrain og medfører en lettere Ud-
videlse af Udgangsstationen; de to Baner vilde blive resp. 2,70 og 2,85
Miil (20—21 km.) og anlagte som lette Baner koste 560,000 Kr. pr.