Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

136 1872—73 og senere udkom som Lov af 23/s 73 (see S. 127) maatte blive optaget en Bestemmelse om Anlæg af en Bane fra Lemvig til Vemb Station paa Vestbanen. Dette skeete imidlertid ikke, men i Egnen vedblev man med megen Iver at virke for Sagen: af Private og Communer tegnedes Bidrag til Anlæget, et foreløbigt Project blev ud- arbejdet, og en Ansøgning om Concession paa samme Betingelser, som de i ovennævnte Lov af 23/& 73 fastsatte, indsendtes til Ministeriet. Da Banen, der var forudsat bygget som en bredsporet, men meget let Bane, vilde komme en meget frugtbar og godt befolket Egn til Nytte, og danne en Fortsættelse og Afslutning af Vestbanen mod Nord, gik Ministeriet ind paa at forelægge Rigsdagen i 1873—74 et Lovforslag om at støtte Anlæget ved et Statstilskud paa 80,000 Kr. pr. Banemiil, af hvilket Tilskud Staten skulde have Renter efter 370,000 Kr. pr. Banemiil, til- vejebragte paa anden Maade. Rigsdagen tiltraadte dette Forslag med en ringe Ændring, nemlig Udeladelse af den Bestemmelse, at der forud for Statens Tilskud kun maatte laanes eller tegnes Actier for indtil 370,000 Kr. pr. Banemiil, fordi denne Bestemmelse, der heller ikke findes i L. af 23/s 73, -vilde gjøre det vanskeligere at tilvejebringe Capitalen og blive ubillig mod de private Actieejere, hvis Anlæget blev kostbarere. Men med denne Æn- dring vedtoges Forslaget, der udkom som Lov af 23de Marts 1874, der bemyndigede Regjeringen til at give Concession paa Anlæg og Drift indtil 1ste Jan. 1970 af en Bane Lemvig—Vemb, anlagt som en let, bredsporet Locomotivbane, og til Anlæget at udbetale et Tilskud paa 80,000 Kr. pr. Banemiil, for hvilket Tilskud Staten var berettiget til at erholde Udbytte, dog først efter at der til de private Actieejere af Banens Nettoudbytte, med Fradrag af Tilskuddet til Reservefondet, var betalt 5 °/o Rente; der sikkredes dernæst Baneanlæget de samme Ret- tigheder og Lettelser, som fastsatte i L. af 23/s 73, deriblandt ogsaa at Staten kunde overtage Driften af Banen. Efter at der var sikkret en tilstrækkelig Capital til Banens Anlæg, nemlig c. 600,000 Kr. i Actier og Tilskud, samt c. 500,000 Kr. i 5 % Preferenceactier, blev Concessioner! udfærdiget den 7de Juni 1878, Arbejdet derpaa begyndt og fremmet saa hurtigt, at Banen kunde over- gives til almindelig Trafik den 20de Juli 1879 (ifølge Concessionen inden 1/g 81); Banen er 3,9 Miil (29 km.) lang, meget let bygget (men kan dog befares af Statsbanens Vogne), kun bestemt for en Kjøreliastighed af 4 Miil i Timen, og derfor uden Hegn, Lukninger eller Bevogtninger ved Overkjørsler, ligesom Stationer og alt til Driften hørende er indrettet paa stor Sparsommelighed. Udeladelsen af Hegn foranledigede, at der i Concessionen paalagdes Concessionsliaveren at erstatte Lodsejerne de