Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Ønske og Plan om at forlænge den til Syltholmeu, hvor der findes gode
Betingelser for et Havneanlæg, er derfor gjentagne Gange kommet frem.
C. Paa Fyen.
10. Fra Nyborg til Bøjden. Til et i Rigsdagssamlingen 1872—
73 nedsat Udvalg, der skulde afgive Betænkning over et Lovforslag
om Anlæg af flere private Baner, indkom et Andragende om at der i
Loven ogsan maatte blive optaget en Bane fra Nyborg til Bøjden med
Sidebaner til Odense, Svendborg og Faaborg, hvilket Andragende senere
fornyedes for Hovedbanen Nyborg—Bøjden uden Sidebaner. Andragen-
det motiveredes ved den Betydning, som en saadan Bane vilde faa for
den gjennemgaaende Trafik fra Sjælland til Tydskland, som hidtil var
henviist til den 12 Miil (90 km.) længere Vej over Fredericia; Ansøgerne
havde derfor ogsaa gjort Skridt hos den preussiske Regjering for at
faa Concession paa en Bane over Als gjennem Sundeved til Flensborg.
Ministeriet havde afslaaet Ansøgningen, fordi Banen vilde blive en Con-
current for Statsbanen, og fordi der neppe var Trang til Banen; Ud-
valget sluttede sig hertil og der optoges intet i Loven (af 23/5 73) om
dette Baneanlæg.
Spørgsmaalet om Anlæg af denne eller en Deel af denne Bane,
nemlig til Ringe istedetfor til Bøjden, er dog ikke heelt opgivet; som
Anbefaling for Faaborg—Ringe Banen (see S. 76) anførtes, at den var
den første Afdeling af en Bane Faaborg—Nyborg, og Varigheden af den
med det sydfyenske Jernbaneselskab sluttede Contract om Driften af
Banen Faaborg—Ringe er ogsaa betinget af Anlæget af Banen Ringe—
Nyborg.
11. Fra Kjerteminde til Ullerslev (paa den fyenske Statsbane).
D. I Jylland.
12. En Jernbane i det østlige Vendsyssel. I det Project, der
i 1856 blev udarbejdet til den østlige Længdebane, var Vendsyssel-Banen
ført fra N. Sundby med en stor Bue mod 0. tæt forbi Sæby til Frede-
rikshavn, men ved Anlæget blev Linien over Hjørring foretrukket. For
derfor at skaffe de baade frugtbare og velbefolkede Egne i det østlige
Vendsyssel en Jernbaneforbindelse har der senere været udkastet Planer
saavel til en Bane N. Sundby—Asaa, som til en Bane fra Frede-
rikshavn over Sæby til et noget S. derfor liggende Punkt.