Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

237 Betingelse om at faa Panteret i Banen, ikke kunde fyldestgjøres paa Grund af en i Sverrig gjældende Lov. Fornyet Hjælp vilde Banen ikke kunne vente af Private eller Communer, men kun af den svenske eller norske Regjering, f. Ex. ved et Laan paa 2,000,000 Kr. (da det tidli- gere paatænkte Laan kunde formindskes, fordi der intet Courstab blev) og ved at det svenske Statstilskud paa 1,000,000 Kr. blev udbetalt inden Arbejdets Slutning (hvad det efter Bestemmelsen først skulde), hvorved Banen undgik et midlertidigt Laan og det dermed følgende Courstab paa 15—20 °/o. Departementet havde imidlertid modtaget Meddelelse om, at der fra svensk Side ikke kunde ventes noget Laan, men maaskee en tidli- gere Udbetaling af det tilsagte Tilskud, og Fredrikshald-Commune ved- tog dere’fter, at, hvis den norske eller svenske Stat laante Banen 1,500,000 Kr., vilde Communen istedetfor den tilstaaede Garanti, give et Laan paa 500,000 Kr., der forrentedes og amortiseredes med 6 °/o og først udbetaltes, naar hele Actiecapitalen var oparbejdet; Commune og Stat skulde have 1ste Prioritet i Banen, saavidt svensk Lov tillod det, af Nettoudbyttet skulde Commune og Stat forlods have Renter og Afdrag, og til yderligere Sikkerhed skulde der samles et Reservefond paa 100,000 Kr.; endelig skulde Banen være færdig samtidigt med Smaalens- og Bergslags-Banen, og i dens Bestyrelse skulde der optages nogle norske Medlemmer. Departementet billigede denne Ordning, og en kgl. Proposition af 18/3 76 forelagdes Storthinget, hvori dettes Samtykke forlangtes til at tilstaa Dalslandsbanen et Laan paa 1,500,000 Kr. ved Siden af Fredrikshalds-Communes Laan paa 500,000 til 6 % Rente og Amorti- sation og paa de nærmere Betingelser, Regjeringen iøvrigt vilde fast- sætte. Et Fleertal i Storthingets Jernbanecomitee tilraadede vel, at Laanet skulde gives Fredrikshald-Commune, da Staten ikke kunde til- staa en privat Bane udenfor Landets Grændser et Laan, men Storthin- get vedtog dog den 2/r 76 Regjeringens Forslag, med den Tilføjelse, at Anlæget skulde skee »under den Control«, Regjeringen maatte be- stemme. Ved en kgl. Resolution af 3/y 77 fastsattes de nærmere Vilkaar for Laanet, overensstemmende med de af Fredrikshalds-Commune for- langte, og den 29/e 77 underskrev »Dalslands-jernvägsaktiebolag« en Erklæring desangaaende; allerede i Juli s. A. udbetaltes 500,000 Kr. af Laanet, hvorom Storthinget senere udtalte sin Misbilligelse; Jern- banedirecteuren overtog Controller! med Anlæget. Efter at disse Forhold saaledes vare ordnede, bestemte en kgl. Resolution af is/i2 76, at Arbejdet paa Banen Fredrikshald— Grændsen kunde begynde, hvad der ogsaa skeete i Sommeren 1877.