Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
260 tilvejebringes ved et større Statslaan, men som allerede tidligere omtalt (see S. 212 og 255) forkastede Storthinget den 16/e 69 Forslaget om at optage et Statslaan paa Grund af Landets trykkede finantsielle Forhold, og fordi Anlæget af disse Baner meget vel kunde opsættes i nogle Aar. Regjeringens Forslag om Statens Anlæg af Banen var der- med foreløbigt bortfaldet (nogle Medlemmer foreslog endog i ethvert Tilfælde at overlade dette Baneanlæg til Private med en mindre Stats- understøttelse), men med stor Majoritet (80 Stemmer mod 29) vedtog Storthinget derpaa følgende private Forslag: Hvis der, foruden det til et andet Baneanlæg (Grundset—Aamot) nødvendige Beløb, haves Midler, kan Banen Christiania—Drammen anlægges, saafremt der ind- til */« 72 kun bliver at udbetale af Statskassen indtil 400,000 Kr., saafremt der i Actier tegnes 1,040,000 Kr. og et Laan paa 2,400,000 Kr. til højst 5x/2 °/o kan faaes, og saafremt Staten faaer Actier for sit Tilskud og Ret til at indløse Laanet. 1 Begyndelsen af 1869 udstedtes en Indbydelse til Actie- tegning, der gav en Tegning paa 1,042,400Kr. altsaa meær end af Stor- thinget forlangt; alle Actier skulde indbetales i 5 Aar, uindtagen Chri- stiania Communes, for hvis Indbetaling der var forbeholdtt indtil 20 Aar (Communen havde tegnet sig for Actier til 400,000 Kr.). Ved en kgl. Resolution af 31/t 69 udnævntes en Bæ styrelse til at ordne Laanet og forestaa Banens Anlæg. Da Bestræbel- serne for at skaffe et Laan, for hvilket den nævnte Igl. Resolution ogsaa havde fastsat Hovedvilkaarene, ikke lykkedes, henvendte Besty- relsen sig til Christiania Commune om at overtage er Rentegaranti for en 5°/o Forrentning af Laanet, og den 28/io 69 vedtog Communen ogsaa dette paa Betingelser bl. a., at i Anlægstiden skulde Renterne udredes af Statens Bidrag; at der for muligt Udlæg paa Grund af Ga- rantien, forbeholdtes Communen Fortrinsret til Banens Nettoudbytte næst efter Laangiverne, saaledes at Communens Udlæg i det ene Aar kunde dækkes ved Udbyttet for et følgende Aar; at Communen forbeholdt sig Ret til den halve °/o Rente, der sparedes ved Garantien (eller 12000 Kr. aarligt), efter at den Rabat, der maaskee maatte gives ved Laane- obligationers Salg, forlods var dækket; at Communen forbeholdt sig at frigjøre sig for Garantien ved med V2 Aars Varsel at indkjøbe alle eller en Deel af Obligationerne. Disse Betingelser godkjendtes af Be- styrelsen og Departementet, Laanet ordnedes, og Arbejdet blev paabegyndt. Ved kgl. Resolution vedtoges nogle mindre Forandringer i den ved- tagne Linie, især med Hensyn til Nedstigningen til Drammen; ogsaa Banens Overførelse over Drammen—Elven og Forbindelse med Banen