Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
der kunde altsaa ikke ventes nogen betydelig Tran sit--Trafik gjennem
Landet.
Men disse Betragtninger mod Anvendelsen af Jernbaner i Danmark
viste sig dog snart uholdbare; af Erfaringerne fra andre Lande fremgik,
at det ikke især er for de lange Afstande, at den lette Transport har
Betydning, men at det netop er for de korte, at Jernbanerne meest be-
nyttes, eller at Banernes Hovedindtægter faaes af de Transporter, der i
stor Mængde finde Sted mellem en By eller en Udskibningshavn og det.
tilhørende Opland; og i saa Henseende maatte der blive en stor Virk-
somhed for Jernbanerne i Danmark, nemlig at samle fra Oplandene
til Udskibningsstederne det betydelige Overskud af Landbrugsproducter
(Korn, Smør, Heste, Kreaturer o. s. v.), som Landet har til Udførsel.
Dernæst er vel Landet ved Belterne deelt i to store Øei’ og en Halvø,
og vel kunde et sammenhængende Jernbanesystem af den Grund ikke
tilvejebringes, men heldigt anlagte Jernbanelinier kunde dog bidrage til
at knytte disse Landsdele nærmere sammen og især nærmere til Hoved-
staden, der uagtet sin uheldige Beliggenhed paa Landets yderste
Grændse, dog udøver en stor Tiltrækning paa hele Landet paa Grund
af sin Støi’relse, Rigdom, overvejende Indflydelse paa Handelen. — At
Jernbaner vilde muliggjøre en hurtigere og sikkrere Forbindelse med
Udlandet var uimodsigeligt, og at de under særlige og heldige Forhold
kunde fremkalde en Transitvej fra Sverrig-Norge over Danmark til det
øvrige Europa var dog en Mulighed; i saa Henseende var det især 3
Veje, der kunde tænkes udviklede som Tx’ansitveje, nemlig fra Frede-
rikshavn gjennem Halvøen til Tydskland fra det vestlige Sverrig og
sydlige Norge, medens Trafiken fra det øvrige Sverrig kunde gaa fra
Kjøbenhavn (Helsingør) gjennem Sjælland enten over Falster-Lolland
til Tydskland eller gjennem Fyen og det sydlige Jylland til Tydskland
og til England. Et Hensyn spillede ogsaa en ikke uvigtig Rolle ved
Bedømmelsen af Jernbaners Betydning for Danmark, og det var den
Indflydelse, de formentes at kunne faa paa Cultiveringen af uopdyrkede
Strækninger, hvoraf der fandtes mange, især i Jylland, og hvorvel denne
formodede Indflydelse under den første Periode af Jernbanebygning
utvivlsomt ansattes altfor højt, saa bidrog dog dette Hensyn til at
fremskynde Anlægene. Endelig maa endnu fremhæves, at Landets
naturlige Beskaffenhed ikke kunde lægge nogen Hindring ivejen for
Anlæg af Jernbaner.
Tanken om at indføre Jernbaneanlæg i Danmark modnedes derfor
mere og mere, men det var dog først seent, at Landet i Forhold ti
mange andre Lande kom til at nyde godt af det nye Communications-
middel, og da Begyndelsen endelig var gjort og den første, meget korte
Jernbane i 1847 aabnedes for Trafik, gik Udviklingen i den nærmest