Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
14 der kunde altsaa ikke ventes nogen betydelig Tran sit--Trafik gjennem Landet. Men disse Betragtninger mod Anvendelsen af Jernbaner i Danmark viste sig dog snart uholdbare; af Erfaringerne fra andre Lande fremgik, at det ikke især er for de lange Afstande, at den lette Transport har Betydning, men at det netop er for de korte, at Jernbanerne meest be- nyttes, eller at Banernes Hovedindtægter faaes af de Transporter, der i stor Mængde finde Sted mellem en By eller en Udskibningshavn og det. tilhørende Opland; og i saa Henseende maatte der blive en stor Virk- somhed for Jernbanerne i Danmark, nemlig at samle fra Oplandene til Udskibningsstederne det betydelige Overskud af Landbrugsproducter (Korn, Smør, Heste, Kreaturer o. s. v.), som Landet har til Udførsel. Dernæst er vel Landet ved Belterne deelt i to store Øei’ og en Halvø, og vel kunde et sammenhængende Jernbanesystem af den Grund ikke tilvejebringes, men heldigt anlagte Jernbanelinier kunde dog bidrage til at knytte disse Landsdele nærmere sammen og især nærmere til Hoved- staden, der uagtet sin uheldige Beliggenhed paa Landets yderste Grændse, dog udøver en stor Tiltrækning paa hele Landet paa Grund af sin Støi’relse, Rigdom, overvejende Indflydelse paa Handelen. — At Jernbaner vilde muliggjøre en hurtigere og sikkrere Forbindelse med Udlandet var uimodsigeligt, og at de under særlige og heldige Forhold kunde fremkalde en Transitvej fra Sverrig-Norge over Danmark til det øvrige Europa var dog en Mulighed; i saa Henseende var det især 3 Veje, der kunde tænkes udviklede som Tx’ansitveje, nemlig fra Frede- rikshavn gjennem Halvøen til Tydskland fra det vestlige Sverrig og sydlige Norge, medens Trafiken fra det øvrige Sverrig kunde gaa fra Kjøbenhavn (Helsingør) gjennem Sjælland enten over Falster-Lolland til Tydskland eller gjennem Fyen og det sydlige Jylland til Tydskland og til England. Et Hensyn spillede ogsaa en ikke uvigtig Rolle ved Bedømmelsen af Jernbaners Betydning for Danmark, og det var den Indflydelse, de formentes at kunne faa paa Cultiveringen af uopdyrkede Strækninger, hvoraf der fandtes mange, især i Jylland, og hvorvel denne formodede Indflydelse under den første Periode af Jernbanebygning utvivlsomt ansattes altfor højt, saa bidrog dog dette Hensyn til at fremskynde Anlægene. Endelig maa endnu fremhæves, at Landets naturlige Beskaffenhed ikke kunde lægge nogen Hindring ivejen for Anlæg af Jernbaner. Tanken om at indføre Jernbaneanlæg i Danmark modnedes derfor mere og mere, men det var dog først seent, at Landet i Forhold ti mange andre Lande kom til at nyde godt af det nye Communications- middel, og da Begyndelsen endelig var gjort og den første, meget korte Jernbane i 1847 aabnedes for Trafik, gik Udviklingen i den nærmest