Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

15 følgende Tid endnu kun meget langsomt; 15 Aar derefter eller i 1862, havde Landet endnu kun 22,5 Miil (170 km.) Bane, men derefter’ tog Jernbanebygningen et ret rask Opsving og bragte Danmaik med Hensyn til Jernbanernes Udstrækning omtrent paa samme Standpunkt, som dø fleste europæiske Lande. A.t man først søgte at gjennemføre Anlæget af Hovedbanerne, af dem, der deels lettede Landets Forbindelse med Udlandet og deels knyttede Landsdelene sammen, var en Selvfølge, og at man overdrog Anlæget af de første Baner til private Kræfter var naturligt, thi saa- ledes har det næsten overalt været Tilfælde. Men Statens Virksomhed ved Jernbaneanlægene er efterhaanden voxet, og i den nyeste Tid har Staten ikke blot gjennemført Anlæget af Baner i betydelig Udstrækning, men ogsaa erhvervet flere af de vigtigste Privatbaner. Om Statens Forhold til de private Baneanlæg skal nedenfor gives forskjellige Oplysninger. Den for Staten billigste og letteste Maade at fremme Jernbaneanlæg ved private Kræfter vilde være : A. Meddelelse af Concession paa Anlæget uden Statsunder- støttelse, og denne Fremgangsmaade blev ogsaa fulgt ved Landets første Jernbaneanlæg mellem Kjøbenhavn og Roeskilde, hvortil der den 25/& 44 meddeeltes Concession. Men helt uden Hjælp fra Statens Side skeete Anlæget dog ikke, idet ikke alene en kgl. Forordning af 5/3 45 gav det oprettede Jernbaneselskab Ret til under visse Former at expropriere Grund til Banen, hvad der var en nødvendig Betingelse for Anlægets Udførelse, men ved en omtrent samtidig Lov (af 15/3 45) sik- kredes der tillige Selskabet forskjellige Rettigheder, der vare en indi- recte Statsunderstøttelse ; ved Loven gaves der nemlig Selskabet Fri- tagelse for at betale kgl. Skatter af Grund, Bygninger og Udbytte og for Brug af stemplet Papir til Udfærdigelse af forskjellige Documenter, samt Godtgjørelse for den Indførselstold, der blev betalt for Maskiner, Vogne og Materiel, benyttet til Anlæget, Rettigheder, der vare af ikke ringe pecuniair Betydning, og som ogsaa senere uden Undtagelse er til- staaet ethvert privat Baneanlæg, selv om dette paa anden directe Maade støttedes af Staten; endog hvor Staten selv anlagde Banen, er de samme Bestemmelser i Reglen optagne i vedkommende Lov, men her jo uden Betydning for Statskassen og vel nærmest optagne for tilsyne- ladende at formindske Udgiften til Statsbaneanlægene og stille dem paa lige Fod med de private Baner. Meddelelse til Private af en simpel Concession til Baneanlæg uden Statsunderstøttelse blev vel anvendt for den korte Bane Kjøbenhavn Roeskilde, ligesom (ifølge Love af 1853, 56 og 57) for Banen Kjøben-