Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
16 havn-Helsingør, men for begge disse Baner er Forholdet senere foran- dret, idet Staten har overtaget en Rentegaranti. Senere er der ogsaa meddeek simpel Concession til 4 Baner, nemlig til Faxebanen (ifølge L. af 17/a 56) og til Banen Maribo-Bandholm (ifølge L. af 20/i 68), men begge disse Banei’ ere deels aldeles locale, deels af meget ringe Ud- strækning (tilsammen kun 1,9 Miil (15 km.)), samt til Banerne Odense-Bogense og Randers-Hadsund (ifølge L. af 12/s og 25/ö 81), der ogsaa ere fuldstændige Localbaner og ej heller af forholdsviis stor Ud- strækning (tilsammen 10.4 Miil (88 km.)), saaledes at det som al- mindelig Regel kan siges, at Staten paa en mere eller mindre indgri- bende Maade har givet Understøttelse under en eller anden Form til de private Baners Anlæg. Andragender om Meddelelse af en simpel Concession til Anlæg af Jernbaner ere vel hyppigt indkomne til Regjeringen og har ogsaa for- anlediget Vedtagelse af forskjellige Love, f. Ex. af L. af ö/2 66 om Concession til den saakaldte Krølinke’ske Bane gjennem Sjælland, Fal- ster og Lolland, og af L. af 16/é 73 om Concession paa forskjellige Baner med Dampfærgehavne i Nærheden af Kjøbenhavn, men ingen af disse Love have faaet praktisk Betydning, idet Anlægenes Gjennem- førelse ikke har været mulig. Da Staten saaledes blev nødsaget til at understøtte Jernbane-An- lægene, kunde dette skee paa følgende Maade: B. Ved en af Staten overtaget Rentegaranti for den hele eller en Deel af Anlægssummen. Denne Form for Statsunderstøt- telsen er anvendt for temmelig udstrakte Banelinier, nemlig for alle det sjællandske og for det Lolland-Falsterske Selskabs Baner samt for den østsjællandske Bane, ligesom den var vedtaget anvendt for de først paa- tænkte jydsk-fyenske Baner, indtil Staten selv overtog Anlæget af disse. For de jydske Baners Vedkommende havde den jydske Stænder- forsamling allerede i 1846 i et Andragende om Anlæg af en Længde- bane gjennem Jylland anbefalet at søge Anlæget ’gjennemført ved at Staten overtog en Rentegaranti paa 3x/2 °/o for en Anlægscapital paa indtil 400,000 Kr. pr. Miil (c. 53,000 Kr. pr. km.), og i et Tilbud, som nogle Aar senere (1852) gjordes Regjeringen af den engelske Jernbaneingenieur Sir Morten Peto forlangtes ogsaa en 4 °/o Rente- garanti af Staten, dog kun for den nordlige Deel af den jydske Længde- bane, fra Viborg til Frederikshavn, som maatte antages at ville forrente sig meget daarligt, og hvis Anlæg var beregnet til at koste 800,000 Lst. (c. 141/a Mill. Kr.). Ved fortsatte Forhandlinger modificeredes Forslaget, men paa Grundlag af det Princip, at støtte Jernbaneanlægene