Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
havn-Helsingør, men for begge disse Baner er Forholdet senere foran-
dret, idet Staten har overtaget en Rentegaranti. Senere er der ogsaa
meddeek simpel Concession til 4 Baner, nemlig til Faxebanen (ifølge L.
af 17/a 56) og til Banen Maribo-Bandholm (ifølge L. af 20/i 68), men
begge disse Banei’ ere deels aldeles locale, deels af meget ringe Ud-
strækning (tilsammen kun 1,9 Miil (15 km.)), samt til Banerne
Odense-Bogense og Randers-Hadsund (ifølge L. af 12/s og 25/ö 81), der
ogsaa ere fuldstændige Localbaner og ej heller af forholdsviis stor Ud-
strækning (tilsammen 10.4 Miil (88 km.)), saaledes at det som al-
mindelig Regel kan siges, at Staten paa en mere eller mindre indgri-
bende Maade har givet Understøttelse under en eller anden Form til de
private Baners Anlæg.
Andragender om Meddelelse af en simpel Concession til Anlæg af
Jernbaner ere vel hyppigt indkomne til Regjeringen og har ogsaa for-
anlediget Vedtagelse af forskjellige Love, f. Ex. af L. af ö/2 66 om
Concession til den saakaldte Krølinke’ske Bane gjennem Sjælland, Fal-
ster og Lolland, og af L. af 16/é 73 om Concession paa forskjellige
Baner med Dampfærgehavne i Nærheden af Kjøbenhavn, men ingen af
disse Love have faaet praktisk Betydning, idet Anlægenes Gjennem-
førelse ikke har været mulig.
Da Staten saaledes blev nødsaget til at understøtte Jernbane-An-
lægene, kunde dette skee paa følgende Maade:
B. Ved en af Staten overtaget Rentegaranti for den hele
eller en Deel af Anlægssummen. Denne Form for Statsunderstøt-
telsen er anvendt for temmelig udstrakte Banelinier, nemlig for alle det
sjællandske og for det Lolland-Falsterske Selskabs Baner samt for den
østsjællandske Bane, ligesom den var vedtaget anvendt for de først paa-
tænkte jydsk-fyenske Baner, indtil Staten selv overtog Anlæget
af disse.
For de jydske Baners Vedkommende havde den jydske Stænder-
forsamling allerede i 1846 i et Andragende om Anlæg af en Længde-
bane gjennem Jylland anbefalet at søge Anlæget ’gjennemført ved at
Staten overtog en Rentegaranti paa 3x/2 °/o for en Anlægscapital paa
indtil 400,000 Kr. pr. Miil (c. 53,000 Kr. pr. km.), og i et Tilbud,
som nogle Aar senere (1852) gjordes Regjeringen af den engelske
Jernbaneingenieur Sir Morten Peto forlangtes ogsaa en 4 °/o Rente-
garanti af Staten, dog kun for den nordlige Deel af den jydske Længde-
bane, fra Viborg til Frederikshavn, som maatte antages at ville forrente
sig meget daarligt, og hvis Anlæg var beregnet til at koste 800,000
Lst. (c. 141/a Mill. Kr.). Ved fortsatte Forhandlinger modificeredes
Forslaget, men paa Grundlag af det Princip, at støtte Jernbaneanlægene