Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
320 Staten har saaledes anlagt Jernbaner i en betydelig Udstrækning; den 1h 82 var der overgivet til offentlig Trafik en Længde af Statsbaner paa 278,8 Miil (2095 km.), og samtidig var der under Arbejde eller ved- taget en Banelængde paa 23,9 Miil (180 km.), altsaa en samlet Længde af Statsbaner paa 302,7 Miil (2275 km.), foruden en kjøbt privat Bane paa 12,7 Miil (96 km.). Men det var en Selvfølge, at Staten ikke kunde anlægge alle de Baner, hvortil Landet havde Ti’ang, og da Anlæget af Statsbanerne ved- toges, udtaltes det ogsaa, at disse kun skulde danne Stammen for Jernbanenettet, at private Baner som Grene skulde udbrede sig derfra ind i Landet, og at den for Statsbanerne valgte Retning derfor ogsaa maatte lette de Private Jernbaneanlæg, der som ovenfor nævnt begyndte samtidigt med Statens Banebygning, og senere udviklede sig meget hurtigt og livligt, saaledes at der den 1/i 82 omtrent var en dobbelt saa stor Længde af private sonn af Stats- baner. Spørgsmaalet om Meddelelse af Concession til en privatt Bane, dei forelagdes Rigsdagen 1848—49, gav denne Anledning til att udtale, at Jernbaner maatte betragtes som et uundværligt Middel til Landets Op- komst, men da det var tvivlsomt, om de vilde betale sig, burde Staten idetmindste i Begyndelsen træde hjælpende til for at fremme Anlægene, og i Regjeringens Forslag til Rigsdagen 1853 om Stats- banerne udtaltes ligeledes, at de mindre Sidebaner, hvis Anlæg med Regjeringens Tilladelse overdroges Private, kunde støttes at Staten ved Laan eller Tilskud. Hvorledes denne Hjælp er bleven ydet eller hvor- ledes Statens Forhold til de private Baner i den Henseende har udviklet sig, skal her fremstilles i sine Hovedtræk. A. Meddelelse af Concession uden særlig Understøttelse af Staten har i Sverrig været meget almindeligt for de private Baner. Med enhver Concession fulgte vel altid visse Rettigheder, saasom Skatte- frihed, en begrændset Toldfrihed, Ret til Expropriation osv., Rettigheder, hvorom senere vil blive meddeelt nærmere Oplysning, men en directe Understøttelse ved Penge har selvfølgeligt ikke kunnet blive tildeelt en- hver af de meget talrige private Baner. I de 34 Aar 1848 81 blev der ialt meddeelt 112 Concessioner (see Tabel VIII), hvoraf 66 ere bievne benyttede, altsaa de concessionerede Baner bievne anlagte (for- uden 13, der angik Forlængelser, Udvidelser eller Anlæg af korte Side- baner ved existerende Baner), og af disse 66 Baner ere 32 anlagte