Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
Staten har saaledes anlagt Jernbaner i en betydelig Udstrækning;
den 1h 82 var der overgivet til offentlig Trafik en Længde af Statsbaner
paa 278,8 Miil (2095 km.), og samtidig var der under Arbejde eller ved-
taget en Banelængde paa 23,9 Miil (180 km.), altsaa en samlet Længde
af Statsbaner paa 302,7 Miil (2275 km.), foruden en kjøbt privat Bane
paa 12,7 Miil (96 km.).
Men det var en Selvfølge, at Staten ikke kunde anlægge alle de
Baner, hvortil Landet havde Ti’ang, og da Anlæget af Statsbanerne ved-
toges, udtaltes det ogsaa, at disse kun skulde danne Stammen for
Jernbanenettet, at private Baner som Grene skulde udbrede sig derfra
ind i Landet, og at den for Statsbanerne valgte Retning derfor ogsaa
maatte lette de
Private Jernbaneanlæg,
der som ovenfor nævnt begyndte samtidigt med Statens Banebygning,
og senere udviklede sig meget hurtigt og livligt, saaledes at der den
1/i 82 omtrent var en dobbelt saa stor Længde af private sonn af Stats-
baner.
Spørgsmaalet om Meddelelse af Concession til en privatt Bane, dei
forelagdes Rigsdagen 1848—49, gav denne Anledning til att udtale, at
Jernbaner maatte betragtes som et uundværligt Middel til Landets Op-
komst, men da det var tvivlsomt, om de vilde betale sig, burde Staten
idetmindste i Begyndelsen træde hjælpende til for at fremme
Anlægene, og i Regjeringens Forslag til Rigsdagen 1853 om Stats-
banerne udtaltes ligeledes, at de mindre Sidebaner, hvis Anlæg med
Regjeringens Tilladelse overdroges Private, kunde støttes at Staten ved
Laan eller Tilskud. Hvorledes denne Hjælp er bleven ydet eller hvor-
ledes Statens Forhold til de private Baner i den Henseende har udviklet
sig, skal her fremstilles i sine Hovedtræk.
A. Meddelelse af Concession uden særlig Understøttelse
af Staten har i Sverrig været meget almindeligt for de private Baner.
Med enhver Concession fulgte vel altid visse Rettigheder, saasom Skatte-
frihed, en begrændset Toldfrihed, Ret til Expropriation osv., Rettigheder,
hvorom senere vil blive meddeelt nærmere Oplysning, men en directe
Understøttelse ved Penge har selvfølgeligt ikke kunnet blive tildeelt en-
hver af de meget talrige private Baner. I de 34 Aar 1848 81 blev
der ialt meddeelt 112 Concessioner (see Tabel VIII), hvoraf 66 ere
bievne benyttede, altsaa de concessionerede Baner bievne anlagte (for-
uden 13, der angik Forlængelser, Udvidelser eller Anlæg af korte Side-
baner ved existerende Baner), og af disse 66 Baner ere 32 anlagte