Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

329 korteligen nævnes, medens andre — saavelsom Rettighederne — der ere fælleds for alle Baneanlæg, først senere ville blive omtalte. Sikkerhed for Laanets Tilbagebetaling forlangtes selvfølge- ligt, og i Reglen gaves Jernbanen med alt Tilbehør i Pant derfor. For Laan, der af Rigsdagen 18 62/es gaves til nogle skaanske Baner, var fastsat den Betingelse, at naar de bestemte Renter og Afdrag ikke bleve betalte, skulde Banen uden Erstatning tilfalde Staten, men denne Ret benyttedes dog ikke, uagtet det nævnte Tilfælde indtraf for den ene Banes Vedkommende. Sikkerhed for Anlægets Udførelse søgtes opnaaet paa for- skjellig Maade, deels ved kun at udbetale Laanet efterhaanden som Arbejdet skred fremad eller (som i 1876 og 1881 bestemt) ved at Ud- betalingen skeete i Forhold til de tegnede Actiebeløbs Indbetaling, (for Laanene i 1876 var yderligere bestemt, at x/io først skulde udbetales, naar Arbejdet var færdigt), deels ved at Laansøgeren paaviste, at der raadedes over en tilstrækkelig Capital til i Forbindelse med Laanet at gjennemføre Anlæget, og for Laanene i 1881 var denne Betingelse skjærpet dertil, at Halvdelen af Anlægscapitalen skulde være tilstede som tegnede Actier eller som lignende Beløb, der ikke skulde tilbage- betales. For et Laan paa 2/s af Anlægssummen, der i 1854 tilstedes Gefle-Dala Banen, forlangtes endogsaa en Actietegning paa 2/s, men Halvdelen heraf behøvede ikke at indbetales, og var altsaa kun at be- tragte som en Sikkerhed for Anlægets Fuldførelse; en ganske lignende Bestemmelse fastsattes ogsaa af Rigsdagen 18 56/s7 for Laanet til Hudiksvall-Banen. Størrelsen af Laanet i Forhold til Overslagssummen sees af Tabel IX. Det første Laan i 1850 til Banen Nora-Ervalla var kun 22 °/o af Overslagssummen, men samtidigt bevilligedes der ogsaa Banen et Tilskud, og af Rigsdagen 18 56/ö7 forhøjedes Laanet, saaledes at det hele af Staten modtagne Beløb blev 45 %. De af Rigsdagen 1853/ö4 tilstaaede Laan vare de forholdsviis største, der ere givne, og for den ene Bane, Norbergs Banen, steg det til 82 °/o (samme Bane fik i 1875 et yderligere Laan til en Ombygning); de følgende Laan indtil 1871 vare næsten alle 2/b af Overslagssummen (naar de forøgede Laan til nogle Baner i 1856/57 ikke medregnes), og for een Bane, Borås-Banen, skulde det bevilligede Laan beregnes til 2/s af den virkelige Anlægssum. For de to Bevillinger paa 10 Mill. Kr., der i 1871 og 76 stilledes til Regjeringens Raadighed, var det fastsat, at Laanenes Størrelse kunde være indtil 2/s af Overslagssummen, men som det fremgaar af Over- sigten fordeelte Regjeringen Laanene med meget ulige Størrelse, idet de skiftede fra 11 til 67%. Endelig blev i 1881 fastsat, at Laan kun kunde gives indtil den halve Overslagssuin.