Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
5.
efterhaanden til alle de senere Anlæg [ved L. af 13/s 63 til
en Fælledsbanegaard i Kjøbenhavn, ved L. af 21/e 67 til
og af 24/ö 7 5 til Frederikssundsbanen og Havnebanen], saa-
først efter 1860 naaede 4 °/o (Staten benyttede dog ikke sin Ret til at
overtage Driften), og Lovgivningsmagten var derfor ej heller meget til-
bøjelig til senere at tilstaa Rentegaranti; til Anlæg af den næste Bane,
det sjællandske Jernbaneselskab overtog, nemlig Nordbanen Kjøbenhavn-
Helsingør, var der i den derom vedtagne Lov af 19A> 61 ikke optaget
nogen udtrykkelig Bestemmelse om en Rentegaranti, men Staten aner-
kjendte den dog indirecte, idet det var Selskabet tilladt at rejse
Anlægscapitalen ved et Prioritetslaan i Vestbanen og den nye Bane.
For samtlige de i de følgende Aar af det samme Selskab anlagte
Baner gaves derimod Statens Rentegaranti, uagtet der i Rigsdagen var
en ikke ringe Modstand derimod; men efter det Opsving, Jernbanetra-
fiken havde taget, var der ingen Grund til at frygte for, at en Rente-
garanti for disse Baner skulde medføre nogen Risico foi' Staten, hvortil
kom de Regnskabs-Vanskeligheder, der vilde følge med en Garanti fol-
en Deel af flere Baner, der maatte drives i Fælledsskab. — Rentegarantien
udstraktes
Anlæg af
Sydbanen, af 26/2 69 til Nordvestbanen, af 23/s 73 til Dobbeltspor paa
Nordbanen
ledes at den gjaldt for Banelinier paa 51,5 Miils Længde med en An-
lægssum paa c. 44 Mill. Kr.
Uagtet den Modstand, der som sagt var rejst i Rigsdagen mod
Statens Tilsagn af Rentegaranti, fordi denne kan medføre vedvarende og
ikke forud beregnelige Udgifter,
gende Aar tilstaaet andre Baneanlæg end det sjællandske Selskabs, men
for yderligere at sikkre Staten skeete det ogsaa under en særegen Be-
tingelse, nemlig Dannelsen af et Forstærkningsfond.
Allerede i L. af 26/2 69 om Anlæg af den sjællandske Nordvest-
bane og de Lolland-Falster’ske Baner var det betinget, at Rentegaranti
for hele Anlægssummen kun kunde tilstaaes en anden Concessionshaver
end det sjællandske Selskab, naar der dannedes et Forstærkningsfond
paa resp. 15 og 20 °/o af Anlægssummen, men denne Betingelse, der
var sat ind i Loven af Folkethinget, fik dengang ikke practisk Betyd-
ning, da Concessionen paa den første Bane gaves det sjællandske
Selskab, medens den Lolland-Falster’ske Bane ikke kom til Udførelse i
Henhold til denne Lov.
En senere L. af 25/3 72 gav derfor igjen Regjeringen Bemyndigelse
til at give Concession paa en Lolland-Falster’sk Bane og dertil knytte
et Tilsagn om, at Staten overtog en 4 °/o Rentegaranti for den halve
Anlægssum, med mindre der dannedes et Forstærkningsfond paa 2O°/o
af Anlægssummen, da Garantien saa kunde udstrækkes til hele denne.
Og i den derefter udfærdigede Concession (af 29/3 73) blev fastsat,
saa blev en Rentegaranti dog i de føl-