Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

18 5. efterhaanden til alle de senere Anlæg [ved L. af 13/s 63 til en Fælledsbanegaard i Kjøbenhavn, ved L. af 21/e 67 til og af 24/ö 7 5 til Frederikssundsbanen og Havnebanen], saa- først efter 1860 naaede 4 °/o (Staten benyttede dog ikke sin Ret til at overtage Driften), og Lovgivningsmagten var derfor ej heller meget til- bøjelig til senere at tilstaa Rentegaranti; til Anlæg af den næste Bane, det sjællandske Jernbaneselskab overtog, nemlig Nordbanen Kjøbenhavn- Helsingør, var der i den derom vedtagne Lov af 19A> 61 ikke optaget nogen udtrykkelig Bestemmelse om en Rentegaranti, men Staten aner- kjendte den dog indirecte, idet det var Selskabet tilladt at rejse Anlægscapitalen ved et Prioritetslaan i Vestbanen og den nye Bane. For samtlige de i de følgende Aar af det samme Selskab anlagte Baner gaves derimod Statens Rentegaranti, uagtet der i Rigsdagen var en ikke ringe Modstand derimod; men efter det Opsving, Jernbanetra- fiken havde taget, var der ingen Grund til at frygte for, at en Rente- garanti for disse Baner skulde medføre nogen Risico foi' Staten, hvortil kom de Regnskabs-Vanskeligheder, der vilde følge med en Garanti fol- en Deel af flere Baner, der maatte drives i Fælledsskab. — Rentegarantien udstraktes Anlæg af Sydbanen, af 26/2 69 til Nordvestbanen, af 23/s 73 til Dobbeltspor paa Nordbanen ledes at den gjaldt for Banelinier paa 51,5 Miils Længde med en An- lægssum paa c. 44 Mill. Kr. Uagtet den Modstand, der som sagt var rejst i Rigsdagen mod Statens Tilsagn af Rentegaranti, fordi denne kan medføre vedvarende og ikke forud beregnelige Udgifter, gende Aar tilstaaet andre Baneanlæg end det sjællandske Selskabs, men for yderligere at sikkre Staten skeete det ogsaa under en særegen Be- tingelse, nemlig Dannelsen af et Forstærkningsfond. Allerede i L. af 26/2 69 om Anlæg af den sjællandske Nordvest- bane og de Lolland-Falster’ske Baner var det betinget, at Rentegaranti for hele Anlægssummen kun kunde tilstaaes en anden Concessionshaver end det sjællandske Selskab, naar der dannedes et Forstærkningsfond paa resp. 15 og 20 °/o af Anlægssummen, men denne Betingelse, der var sat ind i Loven af Folkethinget, fik dengang ikke practisk Betyd- ning, da Concessionen paa den første Bane gaves det sjællandske Selskab, medens den Lolland-Falster’ske Bane ikke kom til Udførelse i Henhold til denne Lov. En senere L. af 25/3 72 gav derfor igjen Regjeringen Bemyndigelse til at give Concession paa en Lolland-Falster’sk Bane og dertil knytte et Tilsagn om, at Staten overtog en 4 °/o Rentegaranti for den halve Anlægssum, med mindre der dannedes et Forstærkningsfond paa 2O°/o af Anlægssummen, da Garantien saa kunde udstrækkes til hele denne. Og i den derefter udfærdigede Concession (af 29/3 73) blev fastsat, saa blev en Rentegaranti dog i de føl-