Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

19 at Staten garanterede 4 °/o af den hele Anlægssum, dog ikke over 5,200,000 Kr., og at Garantien traadte i Kraft, naar Banerne vare aabnede for Driften og Forstærkningsfondet contant indbetalt; dette, der skulde udgjøre 20 % af Anlægssummen og derfor foreløbigt var fastsat til 1,040,000 Kr., men senere efter Anlægsregnskabets Afslutning vilde være nøjere at bestemme, skulde forblive deponeret i Statskassen med Capital og Renter og erstatte denne, hvad den maatte have tilskudt paa Grund af Rentegarantien, indtil Banens Netto-Udbytte med Fradrag af Tilskuddet til Reservefondet i 5 paa hinanden følgende Aar, havde ud- gjort mindst 4 °/o af Anlægssummen. En ganske lignende Bestemmelse optoges i L. af 4/e 7ö om Anlæget af den østsjællandske Bane Kjøge-Faxe-Rødby, kun blev Forstærknings- fondets Størrelse i dette Tilfælde fastsat til ikke under 20 og ikke over 25 °/o af Anlægssummen. * Hvor Tilvejebringelsen af et Forstærkningsfond var Betingelsen for Banens Anlæg, udstedtes der af Concessionssøgeren en Opfordring til den paagjældende Egn om at tegne sig for Bidrag til Fondet, og disse Bidrag bleve saaledes at betragte som det Offer, Egnen bragte for at opnaa Baneanlæget; til Forstærkningsfondet for den østsjællandske Bane gav det sjællandske Jernbaneselskab et betydeligt Tilskud af Hensyn til den Trafik, der vilde tilføres dets Baner fra den nye Bane. Et Forstærkningsfond, der i det Hele taget var vanskeligt at faa dannet, gav vel Staten en yderligere Sikkerhed for, at den overtagne Rentegaranti ikke skulde medføre nogen Udgift for Staten, men nogen absolut Sikkerhed gav det dog ikke; urigtige Forudsætninger for Banens Rentabilitet, uheldige Forhold saasom Krig, Misvæxt, Standsninger i Omsætningen, vanskelige Pengeforhold o. 1., kunde tænkes i nogle Aar at opsluge Fondet, og Garantien altsaa atter stille directe Fordringer til Statskassen, og man søgte derfor et nyt Middel til at støtte de private Jernbaneanlæg, nemlig: < Ved et Tilskud af Statskassen, som dog under heldige Driftsforhold skulde forrentes. Under de Forhandlinger, der i Aarene 1852—56 førtes om de første Jernbaneanlæg i Jylland, var der fra Concessionssøgeren gjentagne Gange stillet Forslag om, at Anlæget skulde støttes af Staten ved at denne gav et Tilskud, hvis Forrentning tildeels skulde staa tilbage for den øvrige Anlægssum, men Forhand- lingerne endte dog, som ovenfor er nævnt, med at Staten overtog en Rentegaranti og senere selve Anlæget af Banerne som Statsbaner. Da der derefter blev Spørgsmaal om Udvidelse af Banesystemet ved Anlæg af private Sidebaner til Statsbanerne, gik man over til at støtte disse O